11. Godolphin-sejr i Dubai World Cup.
Det må være svært at få hentet fremmede topheste til Dubai med den sejrsprocent som hjemmeholdets Godolphin-stald kan fremvise. Nu har Godolphin-heste vundet 11 ud af 25 udgaver af Dubai World Cup.
Efter en dramatisk optakt, hvor først Great Scott skilte sig af med Franco Dettori og løb løbsk og siden Military Law kravlede under startboksen og også løb løbsk uden sin jockey, Antonio Fresu kom den 25. udgave af Dubai World Cup afsted.
Løbets storfavorit, Godolphins egen opdrættede Mystic Guide med Luis Saez var godt med fremme fra start og i opløbet var der ingen der kunne følge den.
Mystic Guide, der trænes i USA af Michael Stidham sejrede let med små fire længder foran japanske Chuwa Wozard og endnu en Godolphin-hest, Magny Cours med William Buck og trænet af Andre Fabre.
Det var fjerde sejr i otte starter til Mystic Guide, men dens første i et Gruppe 1. løb.
Mystic Guide er efter Ghostzapper og ud af en AP Indy-hoppe.
Der var 6.960.000 dollars i førstepræmie.
At der var tvivl om den franske derbyvinder Mishriffs distanceformåen blev gjort til skamme i Dubai Sheema Classic over 2400 meter på græs.
Mishriff, der kom fra sejr i Saudi Cup på dirt, kunne afgøre løbet til sin fordel i en spændende opløbskamp, hvor kun hals skilte Mishriff fra nummer to, japanske Chrono Genesis.
Mishriff (Make Believe), der trænes af John Gosden, havde atter Dabid Egan i sadlen og førstepræmien var på 2.9 millioner dollars.