Den fynske træner Bolette Rosenlund nåede aldrig frem til Klampenborgs sæsonpremiere i lørdags. Hun havde ellers starterklæret to heste, men begge blev hjemme i stalden på Prins Haralds Alle.
”Jeg har en toåring, som havde 40,5 i feber i onsdags. I samme forbindelse tjekkede vi staldens øvrige heste for Herpes-smitte for en sikkerheds skyld, , fortæller Bolette Rosenlund i telefonen tirsdag morgen.
”VI nåede ikke at få svar på prøverne inden lørdag – ja, vi fik dem først mandag, og derfor jeg valgte at slette mine to starterklære heste i Klampenborg. Esphahan og Princeton, fortsætter Bolette Rosenlund.
”Esphahan sæsondebuterer nu i stedet i Aarhus på søndag, og i samme løb giver jeg årets første start til Aristoteles, siger Bolette Rosenlund.
Den lempelse, som der er politisk enighed om og som fra den 21. april omfatter åbning af indendørs servering i restaurationer kan også bruges af restauratørerne på landets væddeløbsbaner.
Hvis restauratørerne på de danske trav og galopbaner mener at de kan håndtere de betingelser, der er indført i forbindelse med åbningen af restaurationer i det danske samfund, så kan de også åbne.
-Det har jeg meddelt banerne, som så må gå videre med det til deres restauratører, siger Claus Kolin, der er medlem af hestevæddeløbssportens Corona tast force.
-Hvis man åbner en restauration på en væddeløbsbane må man ikke give adgang til udendørs arealer ligesom der er krav om, at der skal være 2 eller 4m2 pr gæst (siddende/stående) , coronapas samt anmeldelse af ankomst min. 30 minutter før, siger Claus Kolin.
Men der er også et krav om, at forretningen (restaurationen) på banen skal have været aktiv – enten som restauration uden for løbsdage – f.eks. med fester etc. – eller have leveret Take Away/diner transportable.
Racing Arena Aalborg har løb på fredag og her arbejder man hårdt på at få en plan for åbningen af banens restauration på plads.
-V I har et problem, og det er, at vor hidtidige restauratør er holdt på grund af Corona-pandemien, men vi håber vi kan åbne alligevel, idet vi overtager hans bestillinger på fremtidige selskaber i restaurationen. Vi er i fuld gang med at undersøge vore muligheder, siger Lars Hellerup, Banechef på Racing Arena Aalborg.
Endnu er det altså ikke klart OM restaurationen på Racing Arena Aalborg åbner på fredag – ligesom det heller ikke har været muligt at få klarhed over planerne for restaurationerne på landets øvrige baner.
Racing Arena Aalborg har i øvrigt premiere på provinsens galopsport på fredag, hvor der rides to løb.
Såvel de to jockeys, Elione Chaves som Andreas Tapia Dalbark og trænerne Ylva Brand og Patrick Wahl kunne noteres for dobbeltsejre på Bro Park søndag eftermiddag.
Dust Devil med Elione Chaves. Foto Elina Björklund,
Elione Chaves indledte eftermiddagens program med sejr med Patrick Wahls Dust Devil i en meget tæt opløbskamp og siden kunne han vinde med samme træners King Cole.
King Cole var i øvrigt en overraskelse – kun afkrydset på 7% i V64-spillet.
Dalbarks og Brandts to sejre kom begge inden for V64-spillet.
Først med Essere og siden med Ellis St Martin.
Oddsmæssigt var Mr Kygo med Fredrik Janetzky og trænet af Julian McLaren V64-spillets største overraskelse til odds 14,94 og afkrydset på 8%.
Gevinsten for 6 rigtige blev på 73.455 kroner – der var 5 systemer, der ramte – 4 i Sverige – 1 i Norge.
Fredrik Reuterskiöld Jr’s to startheste, Mountain og Orb Craft sluttede hhv. som nummer 6 og nummer 5 i deres respektive løb.
Svenske Sanary med Per-Anders Gråberg vandt Åbningsløbet, men ellers var det hjemmetrænerne der tog for sig af retterne.
Sanary med Per Anders Gråberg. Foto Burt Seeger
Nina Lindberg Lensvik-trænede Sanary med Per-Anders Gråberg var favorit til sejren i Tuborg Åbningsløb, og skuffede ikke.
5-årige Sanary, der ejes af danske 360 North Horse Racing, men trænes i Sverige, vandt meget sikkert foran en godt afsluttende Nascetta med Elione Chaves fra Bent Olsens stald.
Der var 45.000 kroner i førstepræmie.
Mens Bent Olsen her måtte se en af sine heste blive besejret, kunne championtræneren glæde sig over sejre med såvel Marshi og Tears in Heaven, der begge aflagde deres maidenship.
Marshi med Elione Chaves. Foto Burt Seeger
Marshi med Elione Chaves kom strygende ude i banen og fangede Arabian Queen og Red Diamond, der ellers havde kæmpet hårdt, mens Tears in Heaven Andreas Tapia Dalbark på en god afslutning henviste Habla og Dress Circle til pladserne.
Dress Circle med Rafael de Oliveira lignede på et tidspunkt vinderen, og ville i givet fald have været Inge Mette Dejgaards tredje vinder på dagen.
Inge Mette Dejgaard (rød trøje) med Ina. Foto Burt Seeger
Klampenborg-træneren er dog sikkert glad for de to sejre hun fik hjem – nemlig med Savano og Ina – begge redet af Rafael de Oliveira – og begge vundet i målfotoopgør.
En flot dag for Inge Mette Dejgaard, der blot har 9 heste i træning.
Aarhustræneren Ian Archer er heller ikke en træner, der vælter sig i heste – otte står der på hans træningslisten.
I Wentworth 3 års Drømmen sendte Ian Archer Smooth N Royal med Frederick Salvador til start, og parret kunne fange længe førende Revolutme med Elione Chaves, der ellers havde afvist My Jamil med Jacob Johansen.
Smooth N Royal med Frederick Salvador. Foto Burt Seeger
Det var blot anden start i karrieren for Smooth N Royal, der aflagde sin maiden den 7. november i fjor på Klampenborg.
Årets første løb i Klampenborg havde Allan Thelix-trænede Barnaby med Cornelia Hartsmar i spids fra start til mål.
I eftermiddag åbner Klampenborg Galopbane sæsonen med et program på syv løb.
I fjor måtte fuldblodshestene vente til den 6. maj før kræfterne kunne komme i aktion på græstæppet – i år sker sæsondebuten mere normalt – i midten af april måned – men som i fjor uden publikum på grund af Corona-pandemien.
Tuborg Åbningsløb, der afvikles som 3. løb, er dagens højst doterede løb med en samlet præmiesum på 90.000 kroner.
Her er startmeldt 13 heste, men 5 Stubbs er slettet.
Ingen af deltagerne har startet tidligere i år – de kunne teoretisk havde startet i Sverige – så det er et åbent opgør.
13 Sanary med Per-Anders Gråberg fra Nina Lindberg Lensviks stald er godt inde på tal og har fået programmets vindertip, men faktisk er Flemming Velins 11 Black Hawk War med Liam Doran, der har tre kilos lettelse, endnu bedre inde i løbet!
5. løb, Wentworth 3-års Drømmen har deltagelse af Årets Hest 2020, Bettina Andersen-trænede 1 My Jamil med Jacob Johansen – den møder 7 konkurrenter af hvilke Bent Olsen-trænede 8 Revolutme med Elione Chaves har startet to gange i år i Dubai.
I feltet er også den overraskende vinder af Vinterfavoritternes Ærespræmie, 5 Brunello med Rafael de Oliveira – den trænedes i fjor af Marc Stott, men er nu en del af Niels Petersens danske afdeling på Klampenborg
Det syv løbs store program indledes klokken 12.45.
Programmet indeholder to stregspil. V4 fra 1. til 4. løb, og V5 fra 3. til 7. løb.
Baneprogrammet kan downloades på dette lin k – klik her
Den nyudnævnte Derby25-ekspert, Filip Zwicky, fik i sidste weekend en forrygende start på sine andelsspil hos SpilKlub25.
Zwicky ramte således alle seks vinderheste på sin V64-andelskupon til den svenske galopsæsondebut på Jägersro. Det udløste en samlet gevinst på 24.487,5 kr., som de 80 andelshavere – hvilket var udsolgt – kunne dele imellem sig.
I denne weekend er det så Klampenborg Galopbanes tur til at åbne sæsonen, og Filip Zwicky er endnu engang klar med et skarpt andelsspil under holdnavnet ’Filip Zwicky Agency Betting’.
Skal du være med på Zwickys andelsspil til åbningsdagen på Klampenborg Galopbane?
Så skal du skynde dig!
For der er stor efterspørgsel for at være med og kun 100 andele til salg!