50 gange pengene på Unconquerable i det tyske Derby
Det tyske bookmakerfirma Racebets har ikke den store tiltro til Flemming Velins Unconquerable i søndagens Deutsches Derby på Hamburger Horn.

Der er foretaget lodtrækning om startpladserne blandt de 20 heste, der fik lov til at deltage – 22 var startmeldte.
Unconquerable med Per-Anders Gråberg fik startplads cirka midt i feltet som nummer otte.
Den irskfødte Churchill-søn tillægges ikke store chancer for en topplacering.
Det tyske bookmakerfirma, racebets har offentliggjort deres odds på derbyet, og her står Unconquerable til 50 gange pengene, og det rangerer ham som nummer 14 i feltet.
Favorit er So Moonstruck (Sea the Moon) med Frankie Dettori til 4,50, og næstfavorit Sammarco (Camelot) med Bauyrzhan Murzabayev til 5,50.
Det er også de to højst handicappet.
I mandags blev Queroyal, der trænes af Andreas Wöhler og skal rides af Eduardo Pedroza, efteranmeldt til derbyet for 65.000 Euro!
Queroyal har i Churchill samme fader til Unconquerable, og den står hos Racebets til 15 gange pengene.
Det er 153. gang Deutsches Derby rides, og den samlede præmiesum er på 650.000 Euro.