Sæsonpremiere!
Klampenborgs åbningsdag er noget galopentusiaster ser frem til hvert år, og den første løbsdag er altid et tilløbsstykke. Sådan bliver det ikke i år – det har Corona-virussen stoppet.
Det bliver en helt anderledes løbsdag end de tidligere, der er afviklet på Klampenborg Galopbane.
Intet publikum – på grund af Corona-situationen – og jockeyrummet er flyttet ned i Paddocktribunen for at give bedre plads til omklædning og for at overholde reglerne om afstand.
Hestene vil heller ikke blive præsenteret i paddocken og der er ingen fejring af vinderne i vindercirklen efter et løb.
Kun på banen – i væddeløbene – vil tingene foregå som de plejer, og som vi kender dem.
Det er et sportsligt flot program Klampenborg byder på med Danish Jockey Club Cup, der er et Listed-løb, samt Efesos Sceptre Stakes – det traditionsrige løb for de bedste hopper.
Fra morgenstunden har Klampenborg Galopbane har blot en enkelt sletning indtil videre til banens flotte åbningsprogram.
6. løb: udgået 4 Sea Commander
Sæsonpremieren byder på to stregspil i Ordrup Mose.
V4 fra 1. til 4. løb og V5 fra 5. til 9. løb.
1. løb starter klokken 12.45.
Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her