Den kan vise 90!
Åbningsdagen i Klampenborg i går blev lukket og slukket med sejr til Inge Mette Dejgaard-trænede Heart of Stone, som således fulgte op hvor den slap i fjor.
”Det var meget imponerende det Heart of Stone præsterede, siger Inge Mette Dejgaard dagen derpå.
”Den var ikke tom i mål. Han var ude efter 83 i år, så højt har han ikke været tidligere, og nu hæver de ham nok igen. Jeg tror, at han får to-tre kilo for sejren, bedømmer hestens træner.
”Jockeyen (Rafael de Oliveira – red.) vurderer, at han i hvert fald kan vise op til 90, fortsætter Inge Mette Dejgaard.
”Næste opgave for Heart of Stone bliver også i Klampenborg i et 1200 meter løb, fortæller Inge Mette Dejgaard, som efter planen har kandidat til årets første klassiske løb.
”Men bliver der nu løb i Klampenborg nu på lørdag, når både Lunden og Odense har aflyst i dag, funderer Inge Mette Dejgaard, som har trænet treårshoppen Ina frem mod start i Mowerinaløbet om seks dage.
”Hun har været på græsset og gået arbejde. Hun er klar, hvis der løbes, siger Inge Mette Dejgaard.