Bedre end Albaran
Den skandinaviske galopverden er dybt imponeret over den måde, hvorpå Duca di Como vandt Pramms Memorial på Jägersro søndag eftermiddag. Og træneren har nu skiftet et standpunkt!
”Jeg får nok aldrig en bedre hest end Albaran, smilede hestens træner Cathrine Erichsen, da hendes hest havde vundet Scandinavian Open i 1999 for anden gang.
Men de ord trækker hun nu tilbage.
”Jeg må sige Duca di Como er bedre end Albaran, fortæller hun mandag middag i telefonen fra Oslo.
”Det den leverede i går i Pramms er helt vildt.
”At være 7,5 længde foran nummer to i et så stort et løb, og så tilmed uden at være redet i bund. Jeg er fortsat chokeret her dagen derpå, oplyser Øvrevoll-træneren.
”Jeg var ikke selv med på Jägersro, men så det hjemme på TV.
”Det var ikke på grund af Coronaen, at jeg ikke tog til Sverige for at være hest min hest, men jeg blev for nylig torpederet af en hest i stalden, så jeg kan hverken ride ud i træning eller sidde i et fly eller længere tid i en bil, fortæller den norske træner.
Med storsejren i går er Cathrine Erichsen nu sæsonens hidtil mest vindende træner i Norge.
”Stockholm Stora Pris bliver næste start. Distancen er 1750 meter, stort set det samme som i går (1730 meter – red.). Jeg har også funderet på Pokalløbet i Klampenborg på 1800 meter, men har fravalgt det.
”Klampenborgs opløb er langt og næppe nogen fordel for Duca di Como, fornemmer Cathrine Erichsen.