Jacob Johansens derbyridt!
Aarhustræneren Kaj Sørensen håbede på at få Jacob Johansen til at ride Speedman i Dansk Derby, og ønsket er nu gået i opfyldelse.
Så har jockey Jacob Johansen valgt ridt til Dansk Derby, fortæller en glad træner, Kaj Sørensen.
”Han har sagt ja til at ride Speedman. Det tager jeg som et godt tegn. De vandt Jyllandsløbet sammen, hvor Speedman slet ikke var på toppen.
”Jeg tog en chance og undlod at sætte ham hårdt op til Jyllandsløbet, da jeg bedømte han kunne vinde alligevel, da feltet ikke var så stærkt, beretter Kaj Sørensen.
”Han kommer langt skarpere til Dansk Derby. Jeg konstaterede handicapperen (Nicholas Cordrey – red.) holdt ham på samme tal som før Jyllandsløbet med 79, måske forbi toeren i løbet startede efter kun 67.
”Jeg regner afgjort med Speedman kan viser over 80 i derbyet. Det jeg så i Derby Trial Stakes i lørdags gjorde mig glad. Jeg så ikke en hest, som han ikke kan besejre, oplyser Kaj Sørensen.
”Han har aldrig fejlet noget, men han er ikke stjernen i min stald. Jeg har to toåringer, som er bedre end Speedman var på samme tidspunkt sidste år, siger Kaj Sørensen.
Den ene (Mustang – red.) debuterer i Klampenborg på lørdag, oplyser Kaj Sørensen.
”Speedman er en andelshest. Opdrætteren har 40 procent og mit hold 60 procent, siger Kaj Sørensen.
Det bliver anden gang semi-professionelle træneren Kaj Sørensen prøver lykken i Dansk Derby.
”Jeg var med for fire år siden med Marylen, men så husker jeg faktisk ikke så meget mere andet end hun var udenfor pengene, hvem som red hendes mindes jeg ikke, forklarer Kaj Sørensen.
Her kan vi hjælpe.
Jockeyen på hesten var David Parkes. 786:10 spillede Marylen slutter som nummer 10 i et derby med sejr til Suspicious Mind.
”Jeg træner fem heste og tjener ikke en krone på det. Jeg lever af at lave forretninger udenfor galopsporten, afslutter Kaj Sørensen.