964 anmeldelser til én løbsdag
Det skorter ikke på anmeldelser til den første internationale løbsdag nogensinde i Saudi Arabien, lørdag den 29. februar.
Et er at anmelde, noget andet er at starte – og måske også kunne komme til start.
Men i hvert fald ser det ud til at interessen for at have en hest til start på King Abdulaziz Racecourse ved Riyadh i Saudi Arabien den 29. februar er overvældende.
Det er da også denne dag, hvor ikke blot verdens hidtil højst doterede hestevæddeløb, Saudi Cup med en samlet præmiesum på 20 millioner dollars rides, men i rammeprogrammets syv løb er der i alt 9,2 millioner dollars at ride om.
Læg dertil gratis transport og ophold af heste, trænere, ejere og jockeys – og intet indskud i løbene, hvis man har anmeldt rettidigt!
Flere skandinaviske trænere har anmeldt heste.
Lars Kelp har således anmeldt kvartetten Chinese Emperor, General de Vega, Youonlyliveonce og More Caviar, mens Niels Petersen har anmeldt Privilegiado, Square de Lunyes og Ascot Brass, Susanne Berneklint I Kirk og Rune Haugen Quarterback.
Sådan er løbsprogrammet, hvor felterne i alle løb er maximeret til 14.
The Jockey Club Local Handicap | 4yo+ | 1800m | 9f | Dirt | $500,000 |
The Riyadh Dirt Sprint | 3yo+ | 1200m | 6f | Dirt | $1.500,000 |
The 1351 Turf Sprint | 4yo+ | 1351m | 6 3/4f | Turf | $1,000,000 |
The Saudi Derby | 3yo | 1600m | 8f | Dirt | $800,000 |
The Neom Turf Cup | 4yo+ | 2100m | 10 1/2f | Turf | $1,000,000 |
The Obaiya Arabian Classic | 4yo+ | 2000m | 10f | Dirt | $1,900,000 |
The Red Sea Turf Handicap | 4yo+ | 3000m | 15f | Turf | $2,500,000 |
The Saudi Cup | 4yo+ | 1800m | 9f | Dirt | $20,000,000 |
Se listen over de anmeldte heste – klik her