Silent Night nummer fem i Dubai
Silent Night sluttede på en femteplads, blot slået med fire længder i Gruppe II-løbet Balanchine på Meydan-banen i Dubai torsdag og er nu hævet i handicap
Efter sin fine fjerdeplads den 28. januar var det forventninger om en fremskudt placering til Patrick Wahl-trænede Silent Night med Elione Chaves i Gruppe II-løbet Balanchines på Meydan.
Silent Night kom dog aldrig ind i løbets afgørelse og sluttede på en femteplads, slået med 4,25 længder af vinderen Summer Romance (Kingman), som var femte bag Silent Night den 28. januar.
Silent Night, der i torsdagens løb var inde med et handicap på 96, er nu hævet til 99!
Da hun startede den 28. januar stod hun efter 90!
Torsdagens femtepræmie var 4.950 dollars værd.
Der var også forventninger til at Dina Danekildes Khatun med Elione Chaves kunne følge op på sin fine præstation på en fjerdeplads i hendes debut på dirt den 28. januar.
Men i UAE Oaks over 1900 m på dirt kom Khatun slet ikke ind i løbet og sluttede næstsidst, slået med 22,75 længder af vinderen, Mnasek (Empire Maker) med Patrick Dobbs.