02 jul2021
Could be King nummer fem i Hamburg
Elkær Stutteris Could Be King med Andreas Starke kom aldrig ind i afgørelsen i fredagens hovedløb på Hamburger Horn, Grosser Preis von Lotto Hamburg.
Undervejs lå Could Be King, der trænes af Niels Petersen på en tredje-fjerdeplads i løbet, der var udskrevet over 1200 meter.
Ind på lige bane trak Starke den danskejede sprinter ud til angreb, men det bed ikke for Could be King.
I stedet kunne outsideren Call me Mister gå frem og så ud til at gå mod sejr.
Så dukkede favoritten op, Majestic Colt med Eduardo Pedroza, og duoen kæmpede hårdt op mod mål.
Majestic Colt var stærkest og sejrede efter kamp med hals foran Call me Mister.
5 længder tilbage besatte Could be King femtepladsen, der var 1.000 Euro værd.