Kun Dansk Derby har større præmiesum!
I eftermiddag rides Dansk Galops Auktionsløb på Klampenborg Galopbane – løbet har en samlet præmiesum på 600.000 kroner og overgås kun i præmiestørrelse af Dansk Derby, der er doteret med 1 million kroner.
Der er fuldt hus – 15 heste – i Auktionsløbet, der rides som 4. løb.
Løbet er forbeholdt 2-åringer, der har været fremstillet på Dansk Galops Åringsauktion 2020 på York Stutteri.
På auktionen blev den dyrest solgte Red Ruby (Baded Breath) som 360 North Horse Racing købte for 500.000 kroner, men den er endnu ustartet.
360 North Horse Racing er i dag også indregistreret som ejer af de to dyreste tilbagekøb, begge på 950.000 kroner One Rocketman (Gleneagles), der har startet to gange og vundet og været nummer to og tjent 83.427 kr. samt Empress Silver (Mastercraftman), der endnu er ustartet.
Den dyrest solgte åring, der kommer til start i eftermiddag er Miga Horses 3 Chianti (Zarak), der trænes af Niels Petersen og ride af Carlos Lopez.
Chianti, der debuterede med sejr på Øvrevoll den 16. september, kostede 470.000 kr.
Udover Auktionsløbet rides et andet signaturløb, Skandinavisk Grand Prix med 9 heste til start. Her tegner det til et opgør mellem derbyvinderen Master Bloom med Per-Anders Gråberg og King David med Oliver Wilson.
Løbene på Klampenborg starter klokken 12.45.
Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her