Peter Knudsen: Måske kan vi ændre regler til næste år.
Efter nomineringerne til Hestesportens Galla blev offentliggjort i fredags har der været stor kritik af udvælgelsen af de nominerede.
Hvorfor er Rikke Rohbach Bonde med to derbysejre i hhv. Sverige og Norge ikke nomineret?
Det spørgsmål har mange galopentusiaster stillet sig efter fredagens offentliggøres af de nominerede.
-Men reglerne er ganske klare, siger Peter Knudsen, direktør i Dansk Galop.
-Nummer et, to og tre på Årsstatistikkerne er nomineret. Rikke Rohbach var kun nr. 8.
-Så derfor er Rikke Rohbach Bonde ikke nomineret.
-Vi kan ikke ændre reglerne bagud, men kan måske ændre dem til næste år, siger Peter Knudsen.
Den hidtidige regel for nominering har virket som en let løsning, hvor man slap for at tage stilling til præstationer – såvel i ind som i udland – hen over året.
Galop- og travsport er imidlertid blevet meget mere internationalt og derfor må en subjektiv vurdering være at foretrække fremfor blot at tage nominerede fra en statistik.
Sådan nominerer man inden for dansk travsport.