Carsten Baagø om den nye måde at spille på
Når Klampenborg Galopbane på lørdag åbner sæsonen 2022 bliver det kun muligt at spille digitalt i totalisatoren.
En ting bliver slet ikke som det altid har været, når Klampenborg Galopbane slår portene op til en ny sæson på lørdag.
Man kan ikke gå hen i en bod og stikke kontanter over bordet og spille i totalisatoren,
Glem alt om at sige: Jeg skal have 20 kroner Vinder og Plads på nummer 7!
Fra sæsonstarten er det kun muligt at spille via sin egen mobil eller Ipad/Tablet og på egen spillekonto ved enten Derby25 eller DanToto.
Klampenborg bliver den første bane herhjemme, der går 100% digitalt og dermed imødegår galopbanen, den udfordring der kommer, når kravet om et personligt spilkort træder i kraft senere på året.
Når det sker kan der kun spilles enten via de terminaler, der allerede er opsat på nogle væddeløbsbaner, og hvor man så skal identificerer sig med sit spilkort – eller spille via mobil, Ipad/Tablet.
Derby25 har lavet et interview med Klampenborgs direktør, Carsten Baagø – det kan du se på dette link – klik her