Fænomenet Flightline for sidste gang
De amerikanske medier, der har dækket Breeders Crown-meetinget på Keeneland-banen i Lexington, Kentucky flyder over med superlativer når det gælder vinderen af Breeders Crown Classic, Flightline, men desværre var det nok sidste gang den 4-årige hingst startede.
Enhver sport har brug for store stjerner og i Flightline har – og snart havde – amerikansk galopsport en sådan fix-stjerne, der kan skabe overskrifter uden for sporten.
Men desværre sluttede løbskarrieren med lørdagens sikre sejr med over otte længder i Breeders Cup Classic.
Flightline nåede at starte seks gange og vandt hver gang overlegent, men nu er det slut og han skal være avlshingst på Lane’s End i Kentucky.
Værdien af Flightline skønnes af Bloodhorse til at være mellem 60 – 80 millioner dollars, men mere konkret ved vi hvad den er efter mandagens auktion på Keeneland, hvor en aktie på 2.5% i Flightline udbydes til salg!
45.973 tilskuere var på plads på Keeneland til lørdagens Breeders Crown-løb, men mange, mange flere jorden rundt fulgte og spillede på løbene.
Det resulterede i en omsætningsrekord for Breeders Cup-løbene, der blev afviklet fredag og lørdag på 189.060.373 dollars – en stigning på 3.4% fra i fjor, hvor Del Mar-banen i Californien var værter.