Dansk/norsk sejr i Svenskt Kriterium
Wido Neuroth-trænede Master Zone med Jan-Erik Neuroth vandt sikkert Svenskt Kriterium på Jägersro.
For tredje år i træk blev det en hest med suffix (DEN), der sejrede i Appel au Maitre Svenskt Kriterium på Jägersro.
Efter Palm Springs og Hear the Drums havde vundet i 2020 og 2021 blev hattricket i årets udgave fuldendt af Stall Perlens Master Zone (Appel au Maitre) med Jan-Erik Neuroth i sadlen, der hjemførte førstepræmien på 250.000 SEK sikkert med 1.5 længde til Beckham med Carlos Lopez, mens Spinwell med Martin Rodriguez besatte tredjepladsen – anden- og tredjehesten trænes begge af Lennart Reuterskiöld Jr.
På fjerdepladsen fulgte feltets eneste dansktrænede hest, Bettina Andersens My Poet (Appel au Maitre) med Per-Anders Gråberg – præmie 35.000 SEK.