Dødsfald, Michael Kofoed
Michael Kofoed, mangeårig medarbejder i sportsafdelingen på Klampenborg Galopbane døde tirsdag efter et lang sygdomsforløb, 63 år gammel.
Så fik han fred, Michael – eller Koffe, som han ofte blev kaldt mellem venner.
De seneste år var hårde for ham.
Ind og ud af sygehus.
Men hele tiden bevarede Koffe optimismen.
Og det er også sådan vi skal huske ham.
Den glade dreng – altid med et smil og en kvik bemærkning.
Livsnyderen og connaisseuren!
Michael elskede det gode liv!
Skovshoved Hotel – Øresund – var nogle af ”vandhullerne”.
Galopsporten blev en stor del af hans liv.
Det var her, han havde sine venner. Det var her, han trivedes.
I næsten 20 år var Tom Christensen og Koffe et godt team på Klampenborg Galopbane, og mange vil sikkert endnu kunne genkalde Koffes fløjlsbløde stemme, når den lød over højtaleren på Klampenborg Galopbane. Her var han i mange år banespeaker – en position han udførte roligt, velovervejet og ofte med et humoristisk strejf.
Et fast årligt programpunkt i Koffes kalender var turen til Deauville i august sammen med gode venner.
Også Dubai gæstede han flere gange.
Koffe spillede en overgang også meget golf, og var i flere år en utrættelig formand for Klampenborg Galop Golf, ligesom han var medlem af vores ”drengeklub” i Hornbæk Golf.
Vi har alle vores minder om Koffe.
-Jeg lovede min gamle far, at jeg skulle holde maveskindet stramt! var en af Koffes forklaringer på sin runde facon.
Koffe, der ellers holdt meget på formerne (her tænkes på tøjet), fik meget travlt, da vi på en tur til Dubai skulle ud og spille golf på en af de store, dyre baner.
Vi var i god tid, og stod længe og talte med starteren og
dette og hint.
Der var ikke så travlt på banen den dag.
Da vores Tee-time nærmer sig, begynder vi at gøre klar til at gå op til Teestedet et par meter væk.
Så lyder det fra Starteren henvendt til Koffe!
-Du kan ikke spille i de bukser her!
Koffe havde et par pæne og dyre jeans på!
Nu blev gode råd dyre.
Koffe måtte løbe ( i 30 graders varme) tilbage til shoppen i det i overdådige klubhus. Finde et par bukser, der havde en størrelse han kunne passe.
Det var vist ikke let!
Og vi – Janne og jeg – havde svært ved at holde en maske, der kunne passe, da han kom småløbende tilbage i et par oversize BRUNE (som brune papirposer) shorts.
Pæne var de ikke, men de havde den korrekte længde!
Og så havde de kostet spidsen af en jetjager!
Nu er minderne tilbage, men jeg er ret sikker på, at alle vi, der kendte Koffe vil gemme minder i vort hjerte- minder om en god ven, en kammerat.
Hvil i fred Koffe!
Karsten Bønsdorf