Årets første toårsløb
Flemming Salomonsens nye import, Red Hunting Hawk er blandt deltagerne i årets første 2-årsløb på Klampenborg i aften.

Årets første toårsløb i Danmark rides i aften i Klampenborg.
Blandt deltagerne er Bettina Andersen trænede Red Hunting Hawk med trænersønnen Oliver Wilson i sadlen.
”Jeg håber og tror den er med helt fremme, fortæller dens ejer Flemming Salomonsen.
”Det er en Breeze Up toåring, som jeg købte igennem Filip Zwicky for 11.000 pund, siger Flemming Salomonsen.
”Det er klart, at man ikke ved, hvad konkurrenterne indeholder, men jeg ved min hest har trænet godt, så jeg er lidt optimist, siger Flemming Salomonsen,
Der er penge til ejerne af alle heste som fuldfører løbet.
Seks toåringer blev starterklæret, men Speedgirl er udgået.
Aften-galoppen i Klampenborg omfatter otte løb, med første start 18.45.
Sletningen i toårsløbet er foreløbig den eneste ændring til aftenens program.