Afklaring på Fyn i denne uge
Hvem skal være ny formand for Fyns Galopklub efter Anders Lylover valgte at trække sig fra bestyrelsen – det afklares i denne uge.
-Vi har bestyrelsesmøde i denne uge, og så bliver formandssituationen afklaret, fortæller Tom Christensen fra Fyns Galopklub.
Man skal ikke blot besætte formandsposten, men også næstformandsposten efter Heidi Schmidt også valgte at trække sig – få dage efter den ordinære generalforsamling,
Men mens der tilsyneladende er uro omkring posterne i bestyrelsen, bliver der alligevel arbejdet med at skaffe bedre forhold for sportens aktive og hesteejere
Fyns Galopklub har udsendt denne pressemeddelelse:
Forbedrede forhold for startheste på Fyn
Fyns Galopklub ta’r – med Dansk Hestevæddeløb (dog ikke vedr. Transporttilskuddet) initiativer i brug i den kommende sæson for at forbedre – ikke mindst de økonomiske – forhold for de ejere/trænere, der vælger at starte deres heste på Fyens Væddeløbsbane i 2022. Galopklubbens nye bestyrelse, har besluttet at booste forholdene for startheste på Fyn i 2022 med følgende tiltag:
Transporttilskud til uplacerede (ikke i præmierækken) heste fra:
- JVB 300,-
- Aalborg 450,-
- Sjælland 750,-
- Øvrige Efter aftale
Startbokspersonale:
Det er trænerens pligt at sørge for personale, der kan tilsikre at hans/hendes heste går i startboks. Galopklubben stiller – alle løbsdage – min. to kvalificerede personer til rådighed.
Forplejning af trænere/personale:
På samtlige løbsdage sørger FGK for gratis sandwich og sodavand til trænere/personale med heste til start på dagen.
Best Turned Out horse:
Der er dækken – i samtlige løb – til Best Turned Out Horse
Der vil være blomster til både Vinder og 2. hest
500,- kr’s ordning:
For heste i træning hos træner med fynsk licens, ejet af et medlem af Fyns Galopklub, krediteres den pågældende ejer – med kr. 500,-, såfremt hesten ikke er blandt de tre første
Baneforvalter Bjarne Kristiansen meddeler at Græsbanen er i fin stand – for årstiden. Endvidere planlægges gødning af hele banen inden for kort tid – så den vil fremstå i optimal skik til første løbsdag d. 14. maj.
Der indkøbes af FVB ny traktor.
…der primært skal arbejde på græssiden med græsslåning, gødning samt træk af startboks og harvning af sandbanen. Den er monteret med ”Græsdæk” og vejer ca. det halve af alm. traktor.