Arthur tester formen
Efter sejr i sæsondebuten gør Torben Christensen-trænede Arthur på søndag start nummer to i år og akkurat som i sæsondebuten bliver det på hestens hjemmebane i Aarhus.

”Det er hans sidste start inden Jyllandsløbet 14 dage senere, fortæller Torben Christensen i telefonen mandag eftermiddag.
”Han går ud i Trial Trip. Der er kun fem heste i løbet, men de står godt til hinanden, synes Torben Christensen.
”Hitman er bedst inde på tal og naturligvis en svær modstander, men også Kong Salomon bliver en hård konkurrent. Den har nu sin debut overstået, og kommer sikkert forbedret til søndag, antager Torben Christensen.
Jydsk Væddeløbsbane byder på fire galopløb på søndag med 30 starterklærede heste.
Den danske jockeychampion Oliver Wilson gør årets første udflugt til provinsen, og har ridt i samtlige løb.