Efter Aarhus-træneren Marc Stott i sidste uge er blevet taget under konkursbehandling, er hans trænerlicens nu inddraget.
Toptræneren Marc Stott har ikke længere licens som følge af sin konkurs. Landets næstmest vindende galoptræner i fjor kan således ikke melde heste til start nogen steder.
Både Marc Stott og kurator i sagen har i dag haft kontakt
til Dansk Galop.
Det er Dansk Galops bestyrelsesformand formand, Nick Elsass som skal udtale sig om sagen for Dansk Galop.
Der starterklæres i dag til forårs premieren i galopsporten i Sverige med løb på Bro Park på søndag – uden tilskuere.
”Alle løbene skal afvikles på dirten, fortæller 90-årige Bro
Park træneren Cleas Björling i telefonen mandag morgen.
”Banen er perfekt. Det er som en sommerbane, så det skal nok
blive godt.
”Det er jo første gang der rides galopløb i Sverige uden
tilskuere. Man kan kun håbe galopsporten kan håndtere det lige så elegant som
travsporten har gjort det under Corona tiden, fortsætter Claes Björling.
”Man kan kun være imponeret over, at Sverige som det eneste
land i Europa har løb for tiden., og det har virkelig givet store omsætninger i
spillet. Lad os håbe det også bliver tilfældet med galopsporten her i landet.
”Jeg starter tre heste på søndag. Vi har endnu ikke fået
informationer om det praktiske på søndag, men det kommer selvfølgelig i løbet
af ugen, fortæller Claes Björling.
Træner Marc Stott er taget under konkursbehandling ved Skifteretten i Aarhus og set i bakspejlet erkender han sine fejl.
-Fejlen er helt og holdent min. Det er hovedsagelig manglende
indbetalinger fra gammel tid til skat og moms, som er årsagen til at det
desværre er kommet så vidt, fortæller Marc Stott til Galopservice.
-Jeg skal forbedre mig på det område, og jeg kommer til at lære af det her fremover. Nu gælder det om at komme så godt ud af det, som jeg kan i situationen.
-Jeg mister formentlig mit CVR nummer og skal nu tale med
Dansk Galop, om jeg kan beholde mit licens i en anden form. En mulighed
jeg kan se er, at firmaet skifter ejer, og jeg bliver direktør i firmaet.
-På mandag kontakter jeg Dansk Galop for at høre, hvor jeg
står. Alle mine hesteejere er underrettet, og ingen har valgt at flytte
heste fra mig, fortsætter Marc Stott.
-Vi har haft nogle fantastiske sæsoner med store resultater
med staldens heste, så det er hamrende irriterende, og jeg er sur på mig selv
for det burde aldrig været sket at jeg var kommet i denne situation, siger Marc
Stott videre.
-Det her har fyldt meget i mit hoved i et stykke tid, men
jeg kan love at mine heste ikke er påvirket af det. Vi har forberedt os til
sæsonstarten, præcis som vi har gjort de andre år. Intet har ændret sig på det
område, siger Marc Stott.-
-Der vil sikkert være nogen som vil pege fingre af mig og sige ha,ha, og det er også okay for det er ikke godt nok, det jeg har gjort med det her, indrømmer Marc Stott.
”Jeg håber og tror, at der kan findes en løsning for mig.
Jeg vil ikke gå og gemme mig, og det er derfor jeg har sagt ja tak til at
stille op til dette interview, slutter
Marc Stott.
”Det er en øv situation, forklarer hesteejeren Michael Garbers
med flere heste i træning hos Marc Stott.
”Nu skal vi passe på ham og bakke op, og jeg gør mit bedste.
Hestene vil blive trænet som hidtil, men i regi af et nyt selskab, oplyser
Michael Garbers.
Den flerdobbelte skandinaviske championtræner Niels Petersen er på vej til at åbne en filial i Klampenborg,
-Aftalen med Klampenborg er ikke underskrevet, men det er
kun detaljer som mangler, beretter Niels Petersen.
-Jeg håber på boksene er klar omkring 1. juli. Det er det,
jeg har lovet mine kunder, siger Niels Petersen.
Der er to årsager til Niels netop har fået fire af vores
heste, fortæller storhesteejeren John Christensen fra the JC Organisation
ApS.
– For det første fordi han der dygtig, og for det andet
fordi han åbner en filial i Danmark, tæt på hvor Alice (Weiste – red.) og jeg
bor.
-Vi vil gerne været tæt på vores heste, og at have dem
stående i Norge i en hel sæson giver ingen mening for os, så vi glæder os til
Niels får sine bokse klar i Klampenborg, beretter John Christensen.
Niels Petersen kom til Øvrevoll som rimelig ukendt i
galopsporten i modsætning til sin storesøster Marianne Petersen, som havde et
forrygende CV, som førstedame i Ole Larsens stald i dennes bedste tid som
træner med blandt andet den danske og svenske derbyvinder Chinatown på holdet.
Marianne Petersen har samme position i stalden nu hos
storebroder, som i velmagtsdagene hos Ole Larsen på Skovbogaard i Hillerød,
hvor sejrene kom i partier.
Sammen har søskendeparret formmået at vippe etablerede
norske trænere som Wido Neuroth og co. af pinden, og overtage kongetronen i
galopsporten i Norge.
Den danske championtræner Bent Olsen har i dag udvidet stalden med treårige The Maestro, som i fjor var femte i storløbet Futurity Stakes.
-Jeg har købt den selv i første omgang, indleder Bent Olsen.
Det er en utrolig lækker hest, minder mig om Mr. Ibrahim rent eksteriørmæssigt.
-Den startede kun to gange sidste år. Blev redet ned ved den
ene lejlighed. The Maestro er meldt i år i både Dansk Derby, Jyllandsløbet og i
Breeders, fortæller Bent Olsen.
York-opdrættede The Maestro v. Juniper Tree har i kraft af femtepladsen I Futurity Stakes indløbet 13.600 på en fjerde- og femteplads, og åbner den klassiske sæson med 73 i tal.
-Min plan er absolut at sælge den videre men kun hvis den
forbliver i min træning. Den her skal ikke ud af min stald. Finder jeg ikke en
køber løber den i mine egne farver, siger Bent Olsen.
Topjockeyen Jacob Johansen har ikke redet løb siden det dramatiske styrt på derbydagen i august, men nu er han klar igen og glæder sig til den kommende sæson.
De fleste husker sikkert endnu det dramatiske styrt i Derby
Consolation på Derbydagen.
Episoden skete i Tribunesvinget, hvor nogle af deltagerne
fortsatte lige ud, i stedet for at følge banen rundt.
Såvel Jacob Johansen på Sea Master som Mark Larsen på King’s
Tavern var impliceret.
Mark Larsen slap mere nådigt end Jacob Johansen, der kom så
alvorligt til skade at han ikke har deltaget i løb siden.
Men nu er den mangedobbelte storløbsvinder Jacob Johansen
topklar.
-Jeg løber og styrketræner og rider også ud i den daglige
træning, fortæller Jacob Johansen, der bor og arbejder i Sverige.
– Jeg har holdt min vægt som er 54 kg, og nu er jeg
klar til at ride løb igen.
-Travløbene her i Sverige har fungeret fint og har været
afviklet uden publikum under Corona tiden, og det er jeg sikker på også kan
blive tilfældet med galopsporten.
-Omklædningsrummene for rytterne i Sverige er som dag og nat
i forhold til Danmark, og jeg håber virkelig man i Klampenborg får lavet noget
ved tingene i jockeyrummet inden sæsonstarten.
-Når det regner, så regner det ned gennem taget til jockeyrummet. Det er faktisk koldere at opholde sig i jockeyrummet end udenfor, når det er koldt i vejret, siger Jacob Johansen.
Det er blevet til derbysejre i både Danmark og Norge for
Jacob Johansen, som har tilhørt jockeytoppen i Skandinavien i mere end et kvart
århundrede.
Den danske championjockey Oliver Wilson er tilbage fra Dubai, og deltog i dag i morgentræningen hos sin far, træner Brian Wilson.
Hvordan kan det gå til at Oliver Wilson lørdag formiddag red rundt på Klampenborg, når han først skulle hjem til Danmark efter World Cup dagen i Dubai?
-Oliver besluttede at tage hjem på grund af Corona-situationen
for ikke at risikere at blive fanget ude i Dubai, fortæller hans far, Brian Wilson.
-Det er dejligt at have ham hjemme, og jeg må rose ham for
at have holdt formen ved lige
Både Oliver og jeg er
spændte på hvornår løbene starter herhjemme. Det lyder godt at Sverige indtil
videre er i stand til at afholde løb – lad også håbe det også er tilfældet når
galopløbene går i gang, siger Brian Wilson.
Om galopsæsonen kommer i gang herhjemme om en måneds tid er endnu uvist, men skulle det ske, kan det være, at det som i Sverige, bliver uden publikum.
En læser hos Galopservice spørger om det ikke kan være en fordel for sikkerheden, at trækkerne til hestene holder fri så længe løbene er lukket for publikum, således så få mennesker som muligt er til stede, mens publikum ikke er velkommen på banen.
Spørgsmålet er videregivet til Brian Wilson.
”Genialt forslag. Hestene behøver jo ikke komme i paddocken, når banen er lukket for publikum, siger Brian Wilson.