I de kommende fire dage afvikles forhindringssportens fineste meeting, The Cheltenham Festival Meeting, der omfatter 28 løb – halvdelen af dem er Grade1-løb!
Tirsdagens program har Champion Hurdle med en førstepræmie på 253.215 Pund som hovedløb.
I fjor vandt irsk trænede Honeysuckle med Rachel Blackmore og parret er atter favoritter til sejren.
Den 8-årige hoppe, Honeysuckle, der trænes af Henry de Bromhead, er ubesejret over hurdler i 14 starter!!
For irske Rachel Blackmore blev sidste års Cheltenham-meeting fantastisk, idet hun som første kvinde blev championjockey med 6 sejre.
Siden vandt Rachel Blackmore også Grand National Steeplechase, og hun blev kåret som Årets Sportsnavn i såvel England som i Irland.
DanToto har spil til Cheltenham-meetinget, der indledes klokken 14.30.
Fra 330.000 og til 298.000 i sidste uge – i aften vises 4.episode
Mere end 10% er seertallet på Tv2s serie om galopmiljøet i Danmark faldet fra første til tredje udsendelse
330.000 til 298.000 seere..
Men programmet, Højt Til Hest er fortsat i Top 10 blandt Tv2s programmer.
I aften – klokken 20.50 sendes 4. del, og programteksten lyder således:
Lea har umiddelbart mistet håbet om at komme på landkortet som træner, men hun har en plan B. Hendes far, Bent Olsen, har taget turen til Aarhus med 11 heste for at konkurrere mod sin datter. Og Karin Salling tager imod en ny, lille galophest, der kommer til verden på Stutteri Hjortebo.
Badehotellet – som lå lige foran Højt Til Hest – er slut nu er der en reality serie om skuespilleren Thomas Bo og Tv-værten Lene Beier om deres oplevelser ude i naturen i Lapland.
Nu er Dansk Galops Årbog 2021 udkommet og kan ikke blot fås som fysisk bog, men kan også læses på nettet.
Historien er vigtig for enhver sportsgren og selv om mange af de oplysninger, der findes i Dansk Galops Årbog kan hentes andre steder på nettet, så er det en god ting at have tingene samlet og dermed være let tilgængelige fra år til år.
Årbogen kan købes som bog for 125 kroner ved bestilling hos Dansk Galop – men du kan gratis downloade den og gemme den på din PC/Tablet/Ipad fra dette link – klik her
Ved tirsdagens generalforsamling i Fyens Galopklub blev Gert Larsen udnævnt til Æresmedlem.
Gert Larsen modtager det synlige bevis på sit æresmedlemsskab af Tom Christensen.
I næsten 50 år har Gert Larsen været en markant person – ikke blot i den fynske galopsport, på Fyens Væddeløbsbane og i dansk galopsport og tirsdag aften blev han udnævnt til æresmedlem i Fyens Galopklub.
Gert Larsen havde – med alderens ret – besluttet at nedlægge sit hverv som formand for galopklubben – hvem der bliver hans efterfølger vides endnu ikke, idet bestyrelsen først konstituere sig på et møde inden for den nærmest fremtid.
Udover Gert Larsen sagde Christina Borreby også farvel til bestyrelsen.
I stedet blev den nybagte professionel træner Heidi Schmidt samt advokat Anders Lylover nyvalgt til galopklubbens bestyrelsen.
Klokken 20.50 i aften sendes tredje del i Tv2-serie om galopsporten.
De to første udsendelser har haft hhv. 325.000 og 330.000 seere og er nummer otte blandt Tv2s udsendelser (fraregnet nyhedsudsendelser) i sidste uge.
Til aftenens udsendelse lyder programteksten:
Karin Sallings store derbyhåb, Kong Salomon, bliver skadet, og Lea frygter, at dens karriere allerede er slut. I Klampenborg bliver der kæmpet om pladserne til derby. Mens nystartede Rikke og Nicolaj har problemer, viser Leas far, den rutinerede Bent Olsen, at han stadig er konge af Klampenborg.
Nina Lensvik-trænede Sanary med Patrick Dobbs blev bedst placerede skandinaviske hest på Meydans Super Saturday-program med en femteplads.
Danskejede Sanary var til start i Ras Al Khor Stakes over 1400 meter på turf, hvor også Niels Petersen-trænede, danskejede Could Be King med Silvestre de Sousa var til start.
Undervejs var Sanary lige bag førergruppen, men kræfterne rakte ikke i opløbet, hvor Sanary besatte en femteplads, slået med 5.25 længder fra vinderen, mens Could Be King besatte sjettepladsen – det gav hhv. 9.000 og 6.000 dollars i præmier.
Derimod blev der ingen penge til Niels Petersen andre startheste, Square de Lunes, Iron Butterfly, Kick On og King David.
Det er årets næststørste løbsdag på Meydan-banen i Dubai, der i eftermiddag afvikles og blandt deltagerne er fire danskejede heste.
Tre i kvartetten trænes alle af Niels Petersen – den fjerde af Nina Lensvik.
I Ras Al Khor – et løb over 1400 meter på græs og doteret med 300.000 dollars starter Elkær Stutteris Could Be King med Silvestre de Sousa i sadlen og 360 North Horse Racing ABs Sanary, der trænes af Nina Lensvik og rides af Patrick Dobbs.
De møder bl.a. Niels Petersens norskejede Ascot Brass med Tading O’Shea
Også i Jebel Hatta over 1800 meter på græs og doteret med 350.000 dollars er der en danskejet duo til start.
Det er Elkær Stutteris Kick On med Pat Cosgrave og Mme Fernandes King David med Antonio Fresu.
Duoen trænes af Niels Petersen.
Her starter også svenske Military Style, der trænes af Khalil de Burca og rides af Tading O’Shea.
Niels Petersen sender også staldens højst handicappede Square de Luynes samt sidste års danske derbyvinder, Iron Butterfly til start.
Square de Luynes med Pat Cosgrave og Iron Butterfly med Richard Mullen skal ud i Dubai City of Gold over 2400 meter på græs og doteret med 250.000 dollars.
I alt var 10 skandinaviske heste startmeldt til Super Saturday, men Duca di Como er slettet.
I dag rides verdens største hestevæddeløb, The Saudi Cup, der har en samlet præmiesum på 20 millioner dollars med halvdelen til vinderen.
I 2021 vandt Mishriff The Saudi Cup – kan han høre det igen i eftermiddag? Foto Douglas DeFelice_
Det er tredje gang The Saudi Cup rides, og i år har John Gosden-trænede Mishriff med David Egan muligheden for at vinde løbet for anden gang i træk!
14 heste kommer til start – distancen er 1800 meter på dirt.
Næstfavorit er amerikanske Mandaloun med F Georux, der i denne uge blev tilkendt sejren i Kentucky Derby 2021, da der omsider faldt en afgørelsen i dopingsagen med vinderen Medina Spirit.
Der afvikles i alt otte løb i Saudi Arabien og de har en samlet præmiesum på 30.5 millioner dollars.
DanToto har spil til hele løbsdagen, der starter klokken 13.45.
Fra dansk side var der stillet forhåbninger til at Bent Olsens Pjerrot ville gøre en god figur i Jumeirah Derby, men sådan gik det ikke.
Pjerrot med Richard Mullen var godt med fra start og var i lang tid førende, men ind i opløbet var det slut med Pjerrot, der faldt tilbage og passerede målstregen som nummer seks, slået med 18.5 længder.
Lidt bedre gik det med Niels Petersens Hear the Drums med Pat Dobbs, der blev nummer fem – 9.75 længder efter vinderen Nations Pride – en Godolphin-hest trænet af Charlie Appleby og redet af James Doyle.
Niels Petersens anden starthest, Chiefof Comanche med Pat Cosgrave listede sig i stald, langt efter konkurrenterne.
Hear the Drums fik 6.000 dollars I præmie – Pjerrot 4.000 dollars.
Bent Olsens Learn by Heart var lidt udtilbens inden start, hvorefter jockeyen, Adrie de Vries sad af og klatrede op i startboksen.
Så gik Learn by Heart fint ind, men sprang ikke af og kom altså ikke med i løbet.
Susanne Berneklints Plato O Domo sluttede her på en syvendeplads, 18 længder efter vinderen.
I et sprinterløb over 1200 meter blev svensktrænede (Ricardo Ramello) El Guanche nummer fem – det gav 2.250 dollars i præmie.
Lone Kaj-Nielsens Pjerrot har i år muligheden for at starte i ikke færre end tre Derby-løb.
Pjerrot. Foto Burt Seeger
En gang var det sådan, at en hest kun fik én chance for at starte i et Derby.
Sådan er det ikke læn gere i Skandinavien, hvor det teoretisk er muligt at starte i de tre landes respektive Derby-løb.
Som amerikanskfødt er Pjerrot, der trænes af Bent Olsen udelukket fra at starte i Dansk Derby, men kan starte i såvel Svenskt Derby som Norsk Derby.
Men Pjerrot har så en tredje startmulighed i et Derby, og den bruges i eftermiddag på Meydan-banen i Dubai.
Her er Pjerrot med Richard Mullen til start i Jumeirah Derby med en samlet præmiesum på 200.000 dollars.
Distancen er 2000 meter på græs.
Pjerrot er ikke eneste skandinaviske hest i løbet.
Niels Petersen sender såvel The JC Organizations Chiefof Comanche med Pat Cosgrave som Stall Trick and Treats Hear the Drums med Pat Dobbs til start.
På papiret har Pjerrot en god chance for en topplacering, og man skal nok ikke bruge hans sidste start som en rettesnor for formen, for det var på dirt.
Bent Olsen og Lone Kaj-Nielsen har også Learn by Heart med Adrie de Vries til start i Lincoln Handicap – et handicap over 1600 m på dirt med en samlet præmiesum på 75.000 dollars.
Learn by Heart bærer topvægt, 60 kilo.
Susanne Bernellint sender Plato o Plomo til start i samme løb med Bernando Pinheiro – den bærer 59 kilo.
Niels Petersen sender også den danske derbyvinder, Iron Butterfly til start i eftermiddag.
Iron Butterfly med Antonio Fresu starter i Dubai Millenium Stakes over 2000 m på græs – et løb doteret med 150.000 dollars.