Kevin Stott har allerede vundet 16 sejre i år, mens Thore Hammer-hansen har siddet på 6 vindere.
De to danskfødte jockeys, Kevin Stott og Thore Hammer-Hansen er kommet flot fra start i England.
Kevin Stott, der i fjor havde sin hidtil bedste sæson med Gruppe 1-sejr og i alt 80 sejre i 559 starter, har foreløbig vundet 16 sejre i 88 starter (sejrsprocent 18), mens Thore Hammer-Hansen, der i fjor vandt 18 sejre i 191, foreløbig har vundet 6 sejre i 48 starter.
I eftermiddag har Kevin Stott fire ridt på Pontefract, mens Thore Hammer-Hansen har et ridt på Chelmsford.
2. Påskedag skulle der have været premiere for galopsporten i Danmark i forbindelse med en løbsdag på Jydsk Væddeløbsbane, men det sker ikke.
Selv om vi har haft en rimelig mild vinter, så er landets galopheste tilsyneladende endnu ikke klar til at kunne starte.
Derfor er 2. Påskedags galoppremiere på Jydsk Væddeløbsbane aflyst.
-Løbene i Aarhus annulleres, da der kun var fire og fem starterklærede og vi minimum skal have seks i et løb, siger Henrik Brendholdt.
– Den ene løb, som er for 3-årige og ældre maidens på 2000 meter, forsøges i stedet afviklet den 25. april, hvor der så vil være tre galopløb på dagen.
Hos Eva Isacsson Sjunnesson HorseNature i Sverige har Rock the Legend fået hingstføl efter Giant Sandman – i øvrigt det fjerde hingstføl ud af fem føl på stutteriet i år.
Hingstføl efter Giant Sandman – Rock the Legend.
For Rock the Legend (Rock of Gibraltar), er det hendes fjerde afkom
Rock the Legend opnåede 86 i handicap og tjente 756.903 SEK – hun var trænet af Wido Neuroth og vandt bl.a. Skandinavisk Mesterskap for 2-åringer og så var hun nummer to i Dansk Derby, kort slået af Quite a Mission.
Moder til Rock the Legend er tophoppen Funny Legend, der havde et handicap på 93 og tjente 5.5 mio. SEK.
Hidtil bedste afkom efter Rock the Legend er Double Rock (Reliable Man) fra 2016, der har tjent 298.089 SEK og har handicap 76.
Fra 2018 er der helsøsteren Dancing Rock, der blot har startet 2 gange.
Føllet fra 2019, CC Legend er død – i fjor fik Rock the Legend hoppeføl efter Barocci, der er født I Am Legend!
Medlemmer i Danmarks største anpartsstald, Stald KTAS havde søndag formiddag mulighed for at bese staldens to galopheste hos Bent Olsen på Klampenborg.
På grund af Forsamlingsforbuddet på 50 personer var der sat en grænse for antallet af deltagere, og der gik ikke lang tid fra an havde åbnet for tilmelding, til arrangementet var overtegnet.
De 50 person, der slap gennem nåleøjet fik en dejlig formiddag ved Bent Olsens stald i Klampenborg, hvor man fik præsenteret staldens to heste, den 4-årige Acapello og den 3-årige Noelle.
Bent Olsen fortalte veloplagt og med et glimt i øjet om de to heste og galopsporten i al almindelighed, og KTAS-stalden havde som ved tidligere arrangementer sørget for lidt vådt og tørt til ganen.
Bent Olsen forventer at begge heste skal starte på premieredagen på Klampenborg den 17. april – og for Noelle er årets første store mål, Mowerinaløbet 14 dage efter.
Noelle
Acapello
Foto fra Stald KTAS-besøget hos Bent Olsen har vi modtaget fra Karsten Grønborg
Det må være svært at få hentet fremmede topheste til Dubai med den sejrsprocent som hjemmeholdets Godolphin-stald kan fremvise.Nu har Godolphin-heste vundet 11 ud af 25 udgaver af Dubai World Cup.
Mystic Guide vinder Dubai World Cup. Foto DWC.
Efter en dramatisk optakt, hvor først Great Scott skilte sig af med Franco Dettori og løb løbsk og siden Military Law kravlede under startboksen og også løb løbsk uden sin jockey, Antonio Fresu kom den 25. udgave af Dubai World Cup afsted.
Løbets storfavorit, Godolphins egen opdrættede Mystic Guide med Luis Saez var godt med fremme fra start og i opløbet var der ingen der kunne følge den.
Mystic Guide, der trænes i USA af Michael Stidham sejrede let med små fire længder foran japanske Chuwa Wozard og endnu en Godolphin-hest, Magny Cours med William Buck og trænet af Andre Fabre.
Det var fjerde sejr i otte starter til Mystic Guide, men dens første i et Gruppe 1. løb.
Mystic Guide er efter Ghostzapper og ud af en AP Indy-hoppe.
Der var 6.960.000 dollars i førstepræmie.
Mishriff vinder Dubai Sheema Classic. Foto DWC
At der var tvivl om den franske derbyvinder Mishriffs distanceformåen blev gjort til skamme i Dubai Sheema Classic over 2400 meter på græs.
Mishriff, der kom fra sejr i Saudi Cup på dirt, kunne afgøre løbet til sin fordel i en spændende opløbskamp, hvor kun hals skilte Mishriff fra nummer to, japanske Chrono Genesis.
Mishriff (Make Believe), der trænes af John Gosden, havde atter Dabid Egan i sadlen og førstepræmien var på 2.9 millioner dollars.
Fra klokken 13.00 fremviser galoptrænerne på Jydsk Væddeløbsbane deres heste ved den traditionsrige staldrundgang. Grundet coronarestriktioner afvikles arrangementet som en liveudsendelse på Fast Track.
Alle galopinteresserede kan altså følge præsentationen af Jydsk Væddeløbsbanes 2- og 3-åringer – enten via TV eller på internettet – det være sig på hjemmesiden, fasttrackracing.dk eller Dansk Hestevæddeløbs Facebookside
I eftermiddag rides Dubai World Cup for 25. gang og for 11. gang kan det blive en Godolphin-hest, der vinder.
I 1996 blev det første Dubai World Cup redet på Nad Al Sheba-banen -præmiesummen var da 4 million dollars og datidens store stjerne, amerikanske Cigar med Jerry Bailey kom, så og sejrede.
Det var Cigars sejr nummer 14 i træk!
Året efter var det tæt på at løbet måtte aflyses.
Det regnede – og det regnede så meget, at det var umuligt at gennemføre den planlagte løbsdag den sidste lørdag i marts måned.
Men ved hjælp af helikoptere fra Emiraternes hær, der fløj hen over banelegemet for at tørre det ud, så lykkedes det at gennemføre løbsdagen fem dage senere!
Frem til 2009 blev løbet redet på Nad Al Sheba-banen, men i 2010 indviede man den hypermoderne og kæmpestore Meydan-bane, der nu danner rammen om væddeløbene i Dubai.
Præmiesummen har gennem årene fået et løft, og i år rides der om 12 millioner dollars – det ville engang have været verdens højst doterede væddeløb, men bliver nu overgået af Saudi Cup med 20 millioner dollars.
Mystic Guide. Foto DRC/Mathea Kelley
10 gange tidligere har heste fra Godolphin-stalden vundet Dubai World Cup, og ”The Boys in Blue” stiller i år med et hold på tre, hvoraf Mystic Guide (Ghostzapper) med Luis Saez er favorit. Mystic Guide trænes i USA af Michael Stidham.
Dubai World Cup rides over 2000 m på dirt og starten går klokken 17.50.
Dagens næststørste løb er Dubai Sheema Classic over 2400 meter med en samlet præmiesum på 5 millioner dollars.
Her starter bl.a. vinderen af Saudi Cup, John Gosden-trænede Mishriff (Make Believe) med David Egan, men det er første gang den skal ud over så lang distance, og derfor er den først tredjefavorit.
Favorit er her japanske Chrono Genesis (Bago) med Yuichi Kitamura.
World Cup-dagen indledes allerede klokken 12.45 og DanToto har spil til hele løbsdagen.
Det er muligt at følge Dubai Racing Channels udsendelse på internettet på dette link – klik her
Startlister til løbsdagen findes på dette link – klik her
Se det officielle program (på engelsk – stor fil) – klik her
Som nævnt udbyder DanToto/Danske Spil spil til løbsdagen.
Danske Spil indgår i spilsamarbejdet World Pools.
Det betyder samlet omsætninger på over 20 mio. kr. i hvert eneste løb!
Hong Kong Jockey Club er vært for puljerne og spilleformerne der udbydes i løbene er: Vinder, Plads, Tvilling, Swinger/2af3 og Trio.
På svenske Horse Nature Fuldblodsstutteri har Tiger Goddess født hingstføl efter Appel au Maitre.
Hingtsføl efter Appel au Maitre – Tiger Goddess
Tiger Goddess, der selv var en fin væddeløber, der sluttede med et Formtal på efter en karrieren, der omfattede 36 starter og en indtjening på 440.000 SEK
Nu har Tiger Goddess (Verglas) født sin sjette føl – en hingst af Appel au Maitre.
Hendes første afkom er Step’s Divine (Footstepsinthesand) fra 2015, der har vundet 3 sejre, har max. Formtal 81 og har tjent 1.2 millioner kroner.
Efter at have været uden formand siden slutningen af april 2019 har bestyrelsen i Jydsk Væddeløbsbane nu fundet fælles fodslag og har fundet en ny formand.
Ny formand for Jydsk Væddeløbsbane er advokat Erik Hollensen, der tidligere har været med i bestyrelsen for Jydsk Væddeløbsbane, ligesom han har været med i bestyrelsen i Dansk Travsports Centralforbund og formand for spilleselskabet DanToto, da det var ejet af hestesporten.
Erik Hollensen har været hesteejer i mange år.
Bestyrelsen i Jydsk Væddeløbsbane består af seks personer – tre fra trav- og tre fra galopsporten, der sammen skal udpege en formand.
Det har knebet med enigheden om det siden april 2019, hvor den daværende formand Paul Bjerring måtte gå og først nu er man blevet enig om hans afløser.