Bent og Bettina haler ind på Niels
Der bliver måske alligevel spænding om det danske trænerchampionat i år.
Bent Olsen og Bettina Andersen benyttede den nu forgangne weekend, til at hale kraftigt ind på Niels Petersen, som ikke havde topform på sine startheste fra sin danske filial.
Navnlig nogle af Bettina Andersens heste diskede op med store præstationer.
To sejre i Klampenborg i lørdags fulgtes op med sejren med Never Pass Me i Derby Sprinten med en førstepræmie på 207.500 SEK.
Bent Olsen stalden hentede især gode præmiepenge med andenpladsen til Geoffrey i Malmö Stads Pris på de svenske derbydag til 91.500 SEK.
Niels Petersen har onsdag mulighed at svare en smule igen, idet hans filial har to startheste til start ved omsdagsgaloppen i Odense, hvor Bettina Andersen og Bent Olsen bliver hjemme.
Formstærke Sandie Kjær fik præmier med hjem med begge sine heste på derbydagen i går, og rykkede forbi Torben Christensen på landsstatistikken, mens Lea Olsen samtidig med to præmier på derbydagen kom forbi Brian Wilson.
Nationalligaens nye Top10 liste
- Niels Petersen (DK filial) – 1.072.821 kroner – 51 starter – seks sejre – sejrsprocent 11,76
- Bent Olsen – 875.767 kroner – 111 starter – ni sejre – sejrsprocent 8,11
- Bettina Andersen – 863.326 kroner – 48 starter – 10 sejre – sejrsprocent 20,83
- Lea Olsen – 457.760 kroner – 57 starter – 10 sejre – sejrsprocent 17,54
- Brian Wilson – 436.649 kroner – 60 starter – seks sejrs – sejrsprocent 10,00
- Lars Kelp – 422.169 kroner – 12 starter – tre sejre – sejrsprocent 25,00
- Rikke Rohbach Bonde – 410.298 kroner – 45 starter – to sejre – sejrsprocent 4,44
- Søren Jensen – 358.274 kroner – 31 starter – tre sejre – sejrsprocent 9,68
- Sandie Kjær – 181.495 kroner – 27 starter – seks sejre – sejrsprocent 22,22
- Torben Christensen – 175.060 kroner – 25 starter – fem sejre – sejrsprocent 20,00.