Bent Olsen igen dansk trænerchampion
Heller ikke i år lykkedes det nogen dansk licenshaver at overgå Bent Olsen i præmier til hesteejerne.

Bent Olsen genvinder det danske trænerchampionat, som han har siddet tungt på i mange år i træk.
Konkurrenterne halede ind på Bent Olsen i anden halvdel af sæsonen, men uden at få has på nordjyden, som er den eneste træner i Danmark, som har vundet trænerchampionatet på alle fire danske galopbaner.
Bent Olsen er også indehaver af Danmarksrekorden med flest præmiepenge til hesteejerne i en og samme sæson.
Det var i jubelåret 2019, hvor Bent Olsen-trænede heste indløbet mageløse 7.193.775 kroner.
Den danske sæson slutter i morgen med finaledag i Aarhus, Øvrevoll har sidste løbsdag på søndag, Jägersro siger tak for i år på onsdag, og så er der kun Bro Park tilbage.
Nationalligaens Top10 fredag morgen:
- Bent Olsen – 2.690.885 kroner – 242 starter – 22 sejre – sejrsprocent 9,09
- Rikke Rohbach Bonde – 2.288.615 kroner – 100 starter – 12 sejre – sejrsprocent 12,00
- Søren Jensen – 2.104.459 kroner – 100 starter – ni sejre – sejrsprocent 9,00
- Niels Petersen (DK filialen) – 2.005.931 kroner – 67 starter – 13 sejre – sejrsprocent 19,40
- Bettina Andersen – 1.382.641 kroner – 121 starter – 17 sejre – sejrsprocent 14,05
- Brian Wilson – 1.366.293. kroner – 108 starter – 18 sejre – sejrsprocent 16,67
- Lea Olsen – 1.000.525. kroner – 100 starter – 23 sejre – sejrsprocent 23,00
- Tina Mortensen – 444.365 kroner – 49 starter – 12 sejre – sejrsprocent 24,49
- Ian Archer – 395.760 kroner – 37 starter – otte sejre – sejrsprocent 21,62
- Torben Christensen – 361.269 kroner – 62 starter – 10 sejre – sejrsprocent 16,13