28 aug2020
Bent Olsen tynder ud i stalden
Såvel en klassisk vinder som en derbytreer forlader Bent Olsens stald på Klampenborg i dag
Den danske championtræner Bent Olsen tager i dag afsked med hestene Prince Charming og Lea, fortæller han fredag morgen til Galopservice.
”De er solgt til Sverige og afhentes i dag, siger Bent Olsen.
Prince Charming blev klassisk vinder i fjor med sejren i Dansk 2000 Guineas. Den forlader Bent Olsen med fem sejre og 368.363 kroner og 79 i tal, hvilket er dens hidtil maksimum i karrieren.
Et år ældre Lea er falmet i år, og er droppet ned til 71.
Lea var nummer tre i Dansk Derby 2018, hun er noteret for en sejr og 383.689 kroner. Som bedst har hoppen løbet efter 77.