Bliv klar til Jyllandsløbdagen!
Jydsk Væddeløbsbane er værter for årets største galopdag i provinsen på lørdag med Aarhus Stiftstidendes Jydsk Derby som hovedløb. Men allerede torsdag klokken 13.00 er sidste frist for at reservere plads i banens restauration.
I Jydsk Derby – der er daglig tale kaldes ved sit gamle navn, Jyllandsløbet – mødes 11 heste om en samlet præmiesum på 436.000 kroner – lokale Speedman (Go Go Gadget) med Jacob Johansen er favorit i kamp med Palazzi, som skulle have haft Jan-Erik Neuroth i sadlen, men efter sit uheld på Øvrevoll tirsdag, er han forhindret i at komme.
Løbsdagen indledes klokken 13.15, og ønsker man at overvære løbene fra banens restauration skal der bestilles bord og menu inden torsdag klokken 13.00.
Læs mere om løbene og om muligheden for reservationer i banens restaurationer på dette link – klik her