Bro Park: 14 dansktrænede heste til start
Bro Park afvikler i eftermiddag en af årets største løbsdage med Breeders Trophy Classic doteret med mere end 2 millioner kroner som hovedløb. Ikke færre end 14 danske heste ventes til start og et par af dem har topchancer.

Foto Burt Seeger
Breeders Trophy Classic med en samlet præmiesum på 2.116.234 SEK er hovedbegivenheden i et flot program på Bro Park søndag eftermiddag.
7 danske trænere har anmeldt tilsammen 15 heste, men siden er Screwbox Carlras, der skulle starte i V64-3 og Great Basin i V64-5 slettet.
Hovedløbet, Breeders Trophy Classic er V64-5 og blandt de 15 startmeldte heste er der tre fra Klampenborg efter afbud fra Great Basin
Det er Bent Olsens duo 2 The Maestro med Elione Chaves og 14 New Target med Rafael de Oliveira samt Rikke Bondes 8 Springtime Carlras med Nicolaj Stott.
Favorit er Niels Petersen-trænede Ascot Brass, som Per-Anders Gråberg skulle have redet, men endnu er der ikke sat en anden rytter på den hos ATG.
De største chancer for en dansk sejr er i V64-6, hvor Marc Stott-trænede Queen Rouge med Oliver Wilson er favorit til førstepræmien på 400.000 SEK.
Her starter også de to Søren Jensen-trænede Nokengang med Shane Karlsson og Margrethe med Elione Chaves samt Bent Olsen-trænede Sankt Peder med Manual Martinez.
I Breeders Trophy Consolation – V64-4 kan Kaj Sørensen-trænede Speedman med Marcos Robaldo været et godt vinderbud.
Yderligere fire andre dansktrænede heste er her til start, nemlig Match Office med Oliver Wilson fra Søren Jensen, Cotignac med Jacob Johansen fra Marc Stott, Astron med Nicolaj Stott fra Rikke Bonde og Bambino med Nora Hagelund-Holm fra Helle Christensen.
Se mere i baneprogrammet der kan downloades på dette link – klik her