Brocco har sluttet karrieren
Brocco, der var Årets hest på Fyn 2019 har startet for sidste gang.
![](https://i0.wp.com/galopservice.dk/wp-content/uploads/BROCCO_850_7981.png?resize=400%2C283&ssl=1)
Klampenborg træneren Sandie Kjær har ikke længere Brocco i træning. Den syvårige hest har sluttet sin nydelige karriere som væddeløber.
”Han fik sin endnu en benskade, siger Sandie Kjær.
”Der var intet at gøre og det var tæt på vi måtte aflive ham, men det lykkedes mig heldigvis at fikse ham, så han får en tilværelse som hyggehest og skovturshest, beretter Sandie Kjær.
”Han havde ikke fortjent at skulle forlade jorden allerede nu, dertil er han en alt for dejlig hest, anser Sandie Kjær.
Brocco nåede syv sejre og 423.604 kroner. Han løb som bedst efter 83, og stempler ud efter 81. Sidste start var 8. juni i år, mens han senere blev slettet fra tiltænkt start 3. juli.
”Et af højdepunkterne med ham var, da han blev Årets hest på Fyn i 2019. Vi nåede lige at fejre det til banens championatsfest i fjor inden Coronaen kom. Det var en dejlig aften, husker Sandie Kjær.