Timo Nurmos nomineret i galopsporten
Den succesrige travtræner Timo Nurmos har en svensk galophest opkaldt efter sig, og det er en hest langt over middel.
Timo Nurmos -. hesten altså, er så god, at den er nomineret til Årets toåring i Sverige til den forestående hestesportsgalla i Sverige.
”Det var min sambo Erik (Ivares – red.) som fik ideen til at døbe den Timo Nurmos, fortæller hestens træner Caroline Malmborg til galopservice.
”Travtræneren var med på den. Han så den første gang, da hesten vandt Vinterfavoritternes heroppe på Bro Park, oplyser Caroline Malmborg.
-Vi købte den i Frankrig på en auktion i Deauville. Den gik tilbage da den blev fremstillet, og så handlede vi bagefter, siger hestens træner.
-Hesten Timo Nurmos er nu i Dubai, og planen er den skal sæsondebutere den 23. januar.
-Jeg tager derud efter løbene på Bro Park den 12. januar. Min assistent-træner er hos hesten, og vi er i kontakt hver dag, fortsætter Caroline Malmborg.
-Det store mål i år er fremdeles Svenskt Derby men også Norsk Derby er noget vi går efter.
-Det havde Dansk Derby også været, men danskernes Derby er jo kun for skandinavisk fødte, og den går ikke for min franskfødte hest, sammenfatter Caroline Malmborg.
Timo Nurmos (Le Havre) startede to gange og vandt begge løb – senest Vinterfavoriternas Pris med en førstepræmie på 300.000 SEK.
Travtræneren Timo Nurmos er svensk travsports mest vindende træner i 2019.
Hans stald indkørte 36,5 mio. SEK.