Christina arbejdede for min far da han var træner i Aarhus
Dødsulykken i Aalborg i går har kastet en mørk skygge over miljøet på den afdøde Christina Degn Gerlings hjemmebane i Aarhus.

”Alt er nærmest ligegyldigt, fortæller JVB-træner Lea Olsen.
”Jeg vandt løbet, hvor hun styrtede. Oliver Wilson som red min hest til sejr sagde det var alvorligt, da han kom tilbage til præmieoverrækkelsen, men så fik jeg at vide, at Christina var kommet op og sidde, fortæller Lea Olsen.
”Hjemturen fra Aalborg var helt forfærdelig, og vi har det ikke bedre i dag, fortæller Lea Olsen.
”Alle kunne lide Christina. Hun arbejdede for min far, da han var træner i Aarhus. Hun var en af landets bedste amatørryttere, indtil hun tog en time out fra sporten og blandt andet fødte to børn, oplyser Lea Olsen.
Christina Degn Gerlings Degn lagde støvlerne på hylden i 2007, og vendte tilbage til løbene flere år senere.
I 2020.
”Hun red ud for min trænerkollega Birgitte Nielsen. Vi så hende her på anlægget flere gange om ugen, beretter Lea Olsen.
Dansk Hestevæddeløb har indgået aftale med Dansk Krisekorps, om mulighed for krisehjælp i morgen mandag på Jydsk Væddeløbsbane.
”Et godt initiativ, roser Lea Olsen.
”Vi må prøve så godt vi kan, for at få hverdagen til at fungere, men det er lettere sagt end gjort. Den er hård den her, konstaterer Lea Olsen.