Dagens galoptilbud
I dag er det muligt at spille til løbene i Hong Kong samt i Stockholm.
Bro Park indleder eftermiddagen for de galopinteresserede klokken 12.30 med et program på otte løb.
Der er V4 fra 1. løb og og V5 fra 4. løb.
I V5-spillet er den tidligere Lars Kelpo-trænede Chinese Emperor (Royal Applause) med Per-Arne Gråberg et godt holdepunkt. Den trænes nu af Roy-Arne Kvisla.
I fjor vandt Chinese Emperor Skånelandlöppning på Jägersro og i vinter har den været i Dubai – dog uden den store succes, om end den blev hævet fra 79 til 82!
På tal er Chinese Emperor en suveræn vinder i eftermiddag!
Baneprogrammet til Bro Park kan downloades på dette link – klik her
Såvel Derby25 som DanToto har spil til Bro Park.
Happy Valley-banen i Hong Kong melder sig fra klokken 12.45 med et program på 9 løb – alle velbesatte med seks løb med 14 heste, 1 med hhv. 13, 12 og 11 heste.
DanToto, der har spil til Happy Valley, har også baneprogram og tips til løbene.