Dansk/svensk succes
Den store danske hesteejer, 360 North Horse Racing, der har sine heste stationeret i Sverige, hvor de alle trænes af Nina Lindberg Lensvik, havde en fin dag på Klampenborg med sejr i hovedløbet Produce Stakes og i Benny Jensens Memorial.

Foto Burt Seeger
To heste til start – to sejre og i alt 135.000 kroner i præmier.
Det var en god dag for såvel 360 North Horse Racing, træner Nina Lindberg Lensvik, men også jockey Per-Anders Gråberg, der desuden vandt en tredje sejr og således blev dagens oftest sejrende.
I dagens hovedløb, Produce Stakes sad Gråberg på Palm Springs (Juniper Tree), der vandt sin debut og nu kunne følge op med en sikker sejr, der var 100.000 kroner værd.
Palm Springs har i Paree samme moder som Bokan (Soldier of Fortune), der i 2015 vandt Svenskt Derby, så der er noget at leve op til.
Palm Springs er opdrættet af ejeren, men i et svensk selskabs navn.

Foto Burt Seeger
Bag Palm Springs blev KTAS-hesten Noelle med Elione Chaves en fin nummer to og var meget forbedret far debuten.
Noelle var slået med en længde og yderligere 2.5 længde efter blev favoritten My Jamil nummer tre.
Den trænes af Bettina Andersen, der i 1. løb kunne modtage Would He (Al Shemali) med Per Anders Gråberg i vindercirklen.
Would He ejes af Lone Reimer Høgenhaug, der også har opdrættet den sammen med Betina Andersen.

I Benny Jensens Memorial var Irish Trilogy (Gregorian) med Per-Anders Gråberg storfavorit, men den matte kæmpe hårdt for sejren med de to Inge Mette Dejgaard-trænede Lord of Dublin med Jacob Johansen og Heart of Stone med Rafael de Oliveira.
Sejren her var 4-årige Irish Trilogys første siden 2-årssæsonen, hvor den vandt såvel Klampenborgs Auktionsløb som Vinterfavoritterne.