09 jul2020
Danske sejre i Frankrig
To danske hesteejere har vundet løb i Frankrig inden for de seneste dage.
På banen i Compiegne har Peter Holm-Lassens 3-årige hoppe, Suave Story (Make Believe) vundet med Christian Demuro i sadlen.
Der var 10.000 Euro i førstepræmie – irskfødte Suave Victory trænes af Ludovic Gadbin.
På Pornichet har Jim Fieldens 3-årige hoppe, Miarka (Siyouni) med Hugo Jaurmiac sejret – her var der 6.000 Euro i førstepræmie, men hertil kommer 3.240 Euro i ejerbonus, da hesten er franskfødt.
Miarka trænes af Gavin Hernon.