Danske topchancer på Jägersro
Det er atter storløbsdag på Jägersro og med gode danske vinderchancer i Svenskt Oaks, Hurricane löppning og Altamiralöppning.
I Svenskt Oaks tilhører Marc Stott-trænede Alwaysonmymind (Appel au Maitre) med Oliver Wilson favoritgruppen efter sin sikre sejr i Oaks Trial for 14 dage siden.
Her vandt hun med 10 længder ned til Fume, der også er med i feltet i eftermiddag.
Til gengæld var et par af de heste, der nu er med og som står højere i formtal end Alwaysonmymind ikke med for 14 dage siden.
Der 1 Lady Bug (Olympic Glory) med Carlos Lopez med formtal 83 og danskejede Havana Red (Havana Gold) med Jacob Johansen med et formtal på 82.
Lady Bug var senest nummer otte i Svenskt Derby, slået med mange længder, mens Havana Red sejrede på derbydagen i Derby Consolation.
Også The Flamingo Way ( Thewayyourare) med Andreas Tapia Dartbark er med et formtal på 79 inde i favoritgruppen – den var slettet på grund af en infektion fra starten i Oaks Trial.
I Svenskt Oaks er der en førstepræmie på 700.000 SEK.
Efter en træg start har Bent Olsen virkelig fået gang i millionhesten, Nascetta (Dubawi), der med Elione Chaves i sadlen, er favorit til førstepræmien på 200.000 SEK i Altamiralöppning over 1730 m.
Samme førstepræmie er der i Hurricane löppning over 2650 m, hvor Yoker (Manduro) med Jacob Johansen, der var nummer to i Svenskt Derby er favorit, men Bent Olsens Grey Flash (The Factor) med Elione Chaves er ikke ude af billedet – den var nummer tre i derbyet. Her starter også Betina Andersens Sea the Shadow med Nicolaj Stott, der senest var nummer tre i Derby Consolation.
Her er en oversigt over de dansktrænede heste, der starter i eftermiddag på Jägersro.
2. løb:
3 Nom de Plume – Oliver Wilson – Lars Kelp
3. løb:
3 Miintaka – Carlos Lopez – Bent Olsen
4. løb:
6 Alwaysonmymind – Oliver Wilson – Marc Stott
5. løb:
2 Sea the Shadow – Nicolaj Stott – Betina Andersen
8 Grey Flash – Elione Chaves – Bent Olsen
7. løb:
7 Nascatta – Elione Chaves – Bent Olsen
9. løb:
7 Stoneeyes Kitten – Malin Holmgren – Bent Olsen.
Baneprogrammet til Jägersro kan downloades på dette link – klik her