Danskejet sprinter til start i Hamburg
Fredag eftermiddag starter Elkærs Stutteri 5-årige sprinter, Could Be King i Grosser Preis von LOTTO Hamburg på Hamburger Horn.
Niels Petersen-trænede Could Be King skal rides af Andreas Starke og får her sin anden start i Elkær Stutteris farver.
Could Be King startede første gang for sin danske ejer den 13. juni i Vår Sprint på Täby, hvor det blev til en andenplads, slået med en længde af General de Vega.
Fredag er dag 2 i det tyske derby-meeting og der er ikke mindre end 12 løb på programmet, der indledes klokken 11.15.
Could Be King skal ud i 8. løb klokken 15.00 – Grosser Preis von Lotto Hamburg, der er et Gruppe 3-løb over 1200 meter og med en samlet præmiesum på 33.000 Euro.
Førstepræmien er på 19.000 Euro.
Med et handicap på 91 er Could Be King den næsthøjest ratede hest i feltet og skal bære 58 kilo – kun overgået af Andreas Wöhler-trænede Majestic Colt med 59 kilo – handicap 92.
Majestic Colt rides af Eduardo Pedroza.
Link til startlisterne klik her
Og husk du kan se løbene ved at åbne en gratis konto hos Deutsches Galopp – klik her