Den måske mest sammensatte stald jeg har haft til dato
Som oplyst i går har Klampenborg-træneren Sandie Kjær udvidet stalden med to toåringer.
– Det betyder vi nu har 19 heste i træning, fortæller Sandie Kjær.
– Syv af de 19 er toåringer. Det er nok den mest sammensatte stald jeg har haft til dato som træner, mener Sandie Kjær.
Sidste sæson blev den næstbedste i karrieren for Sandie Kjær. Hendes stald passerede tre kvart million kroner til hesteejerne, med 750.689 kroner.
Hendes stald vandt et af de fem klassiske løb i Klampenborg i form af Mowerinaløbet med Bad Investment.
Sandie Kjærs bedste sæson til dato er 2010.
Her vandt hun sin største præmie som træner til dato, da hendes trænede Alpacco sejrede i Oslo Cup til hele 540.000 kroner.
Alpacco blev hævet til 94 efter storsejren.
Foto: Martin Timm Holmstav