Derfor er Heidi Schmidt utilfreds
Det er regler omkring opstaldning af heste på Fyens Væddeløbsbane, der bl.a. har fået Heidi Schmidt til at opgive sin professionelle licens ved banen.
-Heidis (Schmidts) utilfredshed går mest på, at vi har godkendt John Køhlers ansøgning om at have Bolette Rosenlunds trænede heste i pension efter Bolette er stoppet som professionel, fortæller Fyens Væddeløbsbanes direktør Claus Juncker.
”Man skal være professionel træner på Fyn for at have stald på banen, så Bolette kan ikke leje af stald af os længere, fastslår Claus Juncker
-Det der sker med Bolette og hendes heste er ikke unormalt på Fyens Væddeløbsbane. Vi har flere amatørtrænere i travsporten som har heste i pension hos de professionelle trænere på banen, oplyser Claus Juncker.
”Der hvor det kan være lidt kildent er at i travsporten må man ikke træne andre folks heste som amatør, mens det er tilladt i galopsporten med op til fem heste, forklarer Claus Juncker.
”Vores bestyrelse er lige nu ved at gennemgå det nuværende regelsæt for at have pensionsheste på banen, men så længe reglerne er som nu, kan vi ikke nægte Bolette Rosenlund at have heste i pension hos en professionel træner på banen, hævder Claus Juncker.
”Vi starter sæsonen for galopsporten på Fyn på lørdag med nogle dejlige store felter, hvilket glæder os, og Heidi har heldigvis stadigvæk sin licens her på banen, siger Claus Juncker.