Derfor har Jan Olsen bedækket tre hopper ved Girolamo
Jan Olsen har stor tro på at avlshingsten Girolamo bliver en succes.

Jan Olsen -bosiddende i Dubai – følger fortsat med i den skandinaviske galopsport, og ikke bare på hobby plan. Jan Olsen fortsætter med at investere store summer i sporten både som hesteejer og opdrætter.
”Tre af mine hopper er i år bedækket ved Girolamo, fortæller Jan Olsen.
Som GalopService kunne fortælle, har Giromalo bedækket 17 hopper i år, og det overrasker ikke Jan Olsen.
Tværtimod.
”Girolamo burde have flere hopper efter min mening, fortæller Jan Olsen.
”En hingst der havde 98 i handicap tal, han var 3. i det bedste tyske derby i 50 år, kun 1/2 længde bag Pastorius (3 gange Gr. 1 vinder og indtjening på 6 mio kd.), 2. hesten i det derby var Novellist (4 gange Gr.1 vinder og indtjening på 10 mio kr.) og han var kun hals foran Girolamo, fortsætter Jan Olsen.
Selv vandt Girolamo Gr.2 samt Gr. 1 i Køln, han løb til han var 7 år og vandt Listed race i sin næstsidste start, oplyser Jan Olsen.
Girolamo har 7 søskende, de 5 er Gruppe/Listed vinder/placerede og den ”dårligste” havde 86 i handicap tal, fortæller Jan Olsen.
”Alt det taler for en klasse hingst i Skandinavien, og kun til 7000 kroner ved levende føl, slutter Jan Olsen.