Dettori vandt – Battash skuffede
Royal Ascot-meeting blev indledt tirsdag med favoritsejr til Palace Pier med Frankie Dettori i Queen Anne Stakes – siden skuffede topsprinteren Battaash i King’s Stands Stake og William Buick vandt Ascot Stakes med Reshoun, der stod til 66-1!
Den kongelige procession var der ikke – heller ikke de 60.000 tilskuere, der i normale tider er på plads – men ellers var alt som det skulle være på Royal Ascot, hvor det grandiose meeting blev indledt tirsdag.
Frankie Dettori, der er favorit til at blive oftest sejrende jockey i meetinget, fin den ventede fine start på 4-årige Palace Pier, der trænes af John Gosden og som sejrede sikkert foran Lope y Fernandez.
I hvert fald én spiller var ekstra godt tilfreds med sejren, for han havde spillet 200.000 Pund i en double – Palace Pier – Battaash.
I sprinterløbet King’s Stand Stakes var Battaash med Jimmy Crowley favorit til 11-8, og da den sad i spids med 400 m meter lignede den en vinder
Men Battaash var ikke som allerbedst og måtte se sig slået med 2.5 længde til fjerdepladsen.
Og dermed røg spillerens double, der ville have givet en gevinst på omkring 650.000 Pund!
Næstfavoritten Oxted redet af Cieren Fallon – en søn af den tidligere topjockey Kieran Fallon – sejrede sikkert med 1 ¾ længde.
I St James Palace Stakes sejrede 2000 Guineas-vinderen, Poetic Flare med Kevin Manning sikkert med 4 ¼ længde – den trænes og ejes af den irske veteran, Jim Bolger.
Dagens største overraskelse leverede William Buick, da han vandt handicappet, Ascot Stakes på Reshoun til 66-1!
Royal Ascot fortsætter i dag med Prince of Wales Stakes som dagens topløb. Her er Aidan O’Briens Love med Ryan Moore storfavorit.
Royal Ascot-dagen kan følges på TV3 Sport samt på Dubai Racing Channel, ligesom DanToto, der har spil til hele løbsdagen, viser løbene i TV-kanalen Sport Live.