23 jan2021
Dom i Niels Petersens dopingsag
I Norge er der nu faldet dom i dopingsagen med Niels Petersen-trænede Ugotthelook.
Den skandinaviske championtræner Niels Petersen har nu fået sin dom for den positive dopingprøve hans trænede Ugotthelook aflagde efter sejren den 7. maj på Øvrevoll.
”Dommen er på 30.000 norske kroner, fortæller Niels Petersen til Galopservice lørdag aften.
”Jeg skal mødes med advokat på mandag, hvor vi skal afgøre om jeg skal anke sagen.
”Jeg er ikke kendt skyldig, men har fået bøden som hestens ansvarlige træner, oplyser Niels Petersen.
Danskeren skal desuden betale sagsomkostningerne på 5.000 norske kroner.