Dubai-topscoreren for første gang oppe i 90
Med præmier for 106.629 SEK blev Patrick Wahl trænede Silent Night den mest vindende hest i skandinavisk træning i årets meeting på Meydan i Dubai. Hun startede to gange under opholdet, med henholdsvis fjerde- respektive femteplads.
Det var andet år i træk den dobbelte klassiske vinder overvintrerede i Dubai, og hun kommer hjem til den svenske hovedstad med sit hidtil højeste Formtal på 90.
Med sejre i de klassiske løb Dianalöpning og Norsk 1.000 Guineas fik kredsen bag hende valuta for satsningen på Dubai i fjor, ved at lade hende overvintre i et helt anderledes klima i forhold til Skandinavien.
Den hårdføre hoppe har således allerede startet 18 gange og vundet seks sejre og 2.275.341 SEK til trods for hun kun lige er fyldt fire år.
Silent Night er opdrættet af Sveriges førende opdrætter Ivan Sjöberg på Rävdansens Stuteri AB, og er med sine 90 den klart højst handicappede skandinaviskfødte fireårige hoppe.
”Hun flyver til Liege i Belgien på torsdag, og så bringer min hestetransportør hende hjem til min stald, oplyser Patrick Wahl søndag morgen.
”Hun er en stenhård tophoppe. Havde faktisk utur i sin sidste start på Meydan forleden, hvor hun pullede for meget. Det tror jeg kostede nogle placeringer, bedømmer Patrick Wahl.