En af årets største løbsdage
Damernes Dag på Klampenborg Galopbane – altid den første søndag i september – er en af årets største løbsdage med bl.a. Dansk Oaks og Dansk Kriterium på programmet.
Klampenborg i pink! Hattekonkurrence! Hvad vejer vinderen af Ladies Cup i champagne?
Og topvæddeløb på turfen med bl.a. Dansk Oaks og Dansk Kriterium.
Det er dagen på Klampenborg.
I alt 10 løb er der på programmet med start af 1. løb kl. 12.45
Herman Sallings Mindeløb – Dansk Kriterium med 300.000 kroner i samlet præmiesum rides som 3. løb med start klokken 13.35 og har King Ferdinand som favorit.

Den er ejet af Herman Sallings enke, Karin Salling, og er måske døbt med inspiration fra Salling-familien, idet Herman Sallings fader hed Ferdinand Salling!
King Ferdinand trænes af Lea Olsen og rides af Oliver Wilson. Den har indledt løbskarrieren med to overbevisende sejre og udstrålet stor klasse.
Skulle King Ferdinand ikke slå har Karin Salling en anden chance i løbet i Søren Jensen-trænede Queen Clementine med Manuel Martinez, der debuterede på en andenplads den 19. august, blot slået med en længde af staldkammeraten Blimey med Rafael de Oliveira, der havde tre starter bag sig.

Hoppernes Derby – Dansk Oaks rides som 9. løb med start klokken 16.15 og har 10 heste til start med norsktrænede Sea Lodge med Jan-Erik Neuroth og trænet af faderen, Wido Neuroth som storfavorit.
Sea Lodge kommer fra en andenplads i Norsk Derby og med et handicap på 83, hvor Rikke Rohbach Bondes Sweetgirl Carlras med Nicolaj Stott og Søren Jensens Lady Monroe med Oliver Wilson er nærmest med hver et handicap på 75, så synes førstepræmien at være inden for rækkevidde for Sea Lodge.
For Derby25 har Filip Zwicky lavet tips til løbsdagen, ligesom han har lavet et spilleforslag man kan købe andel i – læs mere om det på dette link – klik her
Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her