Endnu en svær dag for de skandinaviske heste på Meydan
Fra dansk side var der stillet forhåbninger til at Bent Olsens Pjerrot ville gøre en god figur i Jumeirah Derby, men sådan gik det ikke.
Pjerrot med Richard Mullen var godt med fra start og var i lang tid førende, men ind i opløbet var det slut med Pjerrot, der faldt tilbage og passerede målstregen som nummer seks, slået med 18.5 længder.
Lidt bedre gik det med Niels Petersens Hear the Drums med Pat Dobbs, der blev nummer fem – 9.75 længder efter vinderen Nations Pride – en Godolphin-hest trænet af Charlie Appleby og redet af James Doyle.
Niels Petersens anden starthest, Chiefof Comanche med Pat Cosgrave listede sig i stald, langt efter konkurrenterne.
Hear the Drums fik 6.000 dollars I præmie – Pjerrot 4.000 dollars.
Bent Olsens Learn by Heart var lidt udtilbens inden start, hvorefter jockeyen, Adrie de Vries sad af og klatrede op i startboksen.
Så gik Learn by Heart fint ind, men sprang ikke af og kom altså ikke med i løbet.
Susanne Berneklints Plato O Domo sluttede her på en syvendeplads, 18 længder efter vinderen.
I et sprinterløb over 1200 meter blev svensktrænede (Ricardo Ramello) El Guanche nummer fem – det gav 2.250 dollars i præmie.