Endnu et afbud til Dubai
Gruppe 3-løbsvinderen Suspicious Mind skal alligevel ikke til Dubai

Den højst handicappede danskfødte hest Suspicious Mind er udtaget til det kommende storløbsmeeting i Dubai, men vi nu besluttet at blive hjemme, fortæller hestens træner Nina Lensvik Lindberg.
”Jeg har fået mange åringer ind og har nu 19 heste i træning, så jeg har aftalt med ejeren, at vi bliver hjemme med både ham og Palm Springs, som også er udtaget, siger Nina Lensvik Lindberg.
”Suspicious Mind tåler desuden ikke at gøre så mange starter om året. Jeg må passe på ham. I år løb han kun i fem løb, og han har været bedre end nogensinde, siger hestens træner.
”Jeg har haft ham i to år nu. Han er gået fra Formtal 92 til 95, og nuværende 95 er det hidtil højeste karrieren, og det er alle tiders, fortsætter Nina Lensvik Lindberg.
”Planen er han i år kun skal løbe på Jägersro og i Klampenborg. I Klampenborg skal han forsvare sejren i Scandinavian Open. Til forskel for i år dropper jeg Bro Park med ham.
”Han trives ikke der, konstaterer Nina Lensvik Lindberg.
Stutteri Hjortebo opdrættede Suspicious Mind har faktisk kun startet 36 gange i dens fremragende karriere.
Det er blevet til 16 sejre, 7 anden- og 3 tredjepladser og i alt 3.676.982 DKK.
”Jeg mangler et stayerløb mere til ham i Klampenborg end Scandinavian Open. Han skal helst ikke starte under 2200 meter, selvom han har vundet Pokalløbet på 1800 meter, men det var inden han kom i min træning, forklarer Nina Lensvik Lindberg.
”Jeg har alle mine heste placeret på Jägersro. Vi har super forhold, fortæller træneren, som taler både flydende svensk og dansk.
”Jeg er svensker, men lærte det danske sprog i de år, hvor jeg boede i Danmark, oplyser Nina Lensvik Lindberg.