Er Mark Larsen opskriften?
Fynsk opdrættede Desert Dust har hidtil ikke levet op til forventningerne. Mingun-sønnen har endnu ikke sluttet i totorækken i seks løb. I aften skal den rides af Mark Larsen på Øvrevoll.
Gert Larsen-opdrættede Desert Dust har i den grad været sent udviklet og har først debuteret i år i en alder af seks år!
Desert Dust, der trænes af Marie Lustig, er på gæsternes hold i aften på Øvrevoll, og for første gang med den forhenværende danske topjockey Mark Larsen på ryggen.
Mark Larsen med sejre i 14 forskellige nationer har ikke andre ridt på Øvrevoll denne torsdag.
Lærlingene har i øvrigt markeret sig fornemt på Øvrevoll i indeværende sæson.
Lærlingen Nora Hagelund Holm fører jockeyligaen med otte sejre fulgt af Carlos Lopez og nok en lærling Kaia S. Ingolfsland, begge med syv førstepladser.
I trænerligaen har Niels Petersen som den enlige rundet årets første million på Norges enlige galopbane