27 dec2020
Farvel og tak til Hells Angel
Efter 48 starter med ni sejre og præmier for 863.666 kroner er karrieren som væddeløber forbi for Hells Angel.

”Godhed mod hesten og hvorfor sætte ham op til kun tre løb, når de har fjernet sprinterløb i både Aarhus og Aalborg, fortæller hestens træner og delejer Jane Grove.
Snart 11-årige Hells Angel (Silca Legend) var tidligt udviklet.
Den imponerede stort som toåring med sejren i Auktionsløb, hvor den var i træning hos Francisco Castro.
Her vandt Hells Angel med fire længder.
Hells Angel nåede som bedst formtal 82.
I år har den startet 3 gange med to fjerdepladser som bedste resultat.