Flot dansk dag på Øvrevoll
Danmark dominerede på Øvrevoll, hvor danskejede heste vandt tre sejre, men der var også tre opdrættersejre – alle til Hjortebo Stutteri.
Et af søndagens bedst betalte opgør på Øvrevoll var Breeders Prize Sprint, og her kunne Kasai (Center Divider) med Carlos Lopez, trænet Niels Petersen og opdrættet af Hjortebo hjemføre førstepræmien på 300.402 NOK.
Kasai fulgte dermed flot op på sin Larch-sejr på derbydagen i Klampenborg.
Niels Petersen var også manden bag to andre vindere med dansk tilknytning.
Elkær Stutteri har virkelig haft stor glæde af Kick On, der nu vandt sin fjerde sejr med Carlos Lopez i Arnfinn Lunds Minneløp med 112.500 NOK og The JC Organization høstede endnu en klassisk sejr, da deres 2-åring, Kingof Pharoahs – også med Carlos Lopez – vandt Norsk Kriterium med 111563 Nok i førstepræmie.
Niels Petersen fik endnu en sejr til stalden med Wishformore (Center Divider), der er opdrættet af Hjortebo.
Hjortebos tredje vinder af Helle Christensens Screwbox Carlras, der sejrede i et sprint handicap med 35.625 NOK i førstepræmie til 22 gange penge med Nora Haglund Holm i sadlen. Her var Niels Petersens Irish Prosecutor, der tilhører the JC Organization, nummer to.
Derimod gik det ikke så godt for de danske deltagere i Breeders Prize Classic med 444.920 NOK i førstepræmie.
Her sluttede såvel New Target som Speedman uden for præmierækken.
Svenske Tille in Action fra Lennart Reuterskiöld Jr og med Sandro de Pavia i sadlen sejrede.