05 mar2020
Forærer Scandinavian Open-vinder væk
Den hårdt satsende trav- og galophesteejer Flemming Salomonsen er ikke længere indehaver af Scandinavian Open vinderen Efesos.
![](https://i0.wp.com/galopservice.dk/wp-content/uploads/efesos-Gorm-Foto.png?resize=400%2C528)
”Jeg har foræret hele hesten til Mette Fruergaard, som har den opstaldet til hverdag, fortæller Flemming Salomonsen.
”Hun var tæt på at købe den inden jeg kom ind i billedet, men der kom noget på tværs.
”Jeg gik derefter ind og købte hesten til Mette, med halvdelen til os begge, men nu er det hendes alene, siger Flemming Salomonsen.
”Efesos har netop bedækket sin første hoppe i år. Stolga’s Daughter med den stærke moderlinje med Stolga som mor, beretter Flemming Salomonsen.
Stolga er mor til afkom med 32 sejre og 3.240.616 kroner med den danske 2000 derbyvinder Master Kid i spidsen.