Forrygende opløb i Fyensløbet.
Ind i opløbet tegnede Fyensløbet til at være et opgør mellem Steinway med Maikel Bravo Narvaez og angribende Garcon med Jacob Johansen, men indvendigt skød Prins Valiant med Oliver Wilson frem og snuppede sejren til 60.000 kroner.

Karin Salling, der starter sine heste under pseudonymet Mme Fernande, er normalt altid til stede, når hendes heste starter i løb, men i dag var en undtagelse.
– Karin (Salling) er i Canada, men vi har da gjort det meget godt alligevel, sagde Lea Olsen, der udover sejren med Prins Valiant også kunne noteres for sejr med en anden Salling-hest, Støjberg – også redet til sejr af Oliver Wilson.
Prins Valiant (Lope de Vega) var en af Fyensløbets mindst spillede heste og gav odds 11.04 som vinder.
Favoritten Nevertheless med Sara Slot sluttede på fjerdepladsen – to længder efter vinderen.
Oliver Wilson var også i sadlen på Støjberg – altså indtil 500 meter efter parret havde passeret målstregen om rimelig sikker vinder.
Her skiltes parrets veje pludselig, og den 2-årige hoppe løb løbsk.
Heldigvis fik Nicolaj Stott på Our Flame, den indfanget og i løb kom Oliver Wilson frem til hesten igen.
Her viste Nicolaj Stott sig som en god kollega, og hoppede af sin hest for at hjælpe Oliver Wilson op. Derefter sprang Stott op i sadlen igen.
Det var klasse!
Nicolaj Stott blev dagsbedst med tre sejre, idet han bragte først Birgitte Nielsens Itoldyouso til sejr. Derefter vandt han med Rikke Rohbach Bondes Northern Carlras, der nu er ubesejret i fem starter på Fyens Væddeløbsbane og tredje sejr kom i hus med Christina Borrebys The Maestro.
De lokale trænere Johnny Reimer og Sussi Hald vandt med hhv. Don Martin redet af Kelvin C, Belcourt og Shenanigans med Rafael de Oliveira.
Der traditionsrige HM Dronning Ingrids Ærespræmie tog Lukas Olsen sig af på familiehesten, Noble Question.