Fra ponyrytter til succesjockey
Den bare 18-årige lærling Emma Nordin fronter i jockeyligaen på Bro Park inden sæsonens femte løbsdag på søndag med seks sejre i 17 starter.

Foto Elina Björklund.
Emma Nordin har fået en ren drømmestart som professionel og i år har hun allerede vundet 6 sejre i 17 starter på Bro Park.
-Jeg kom først i lære i december i fjor. Jeg har slet ikke forestillet mig at det skulle begynde sådan, men det er jo bare herligt, fortæller Emma Nordin.
-Jeg fik licens som amatørrytter i 2016. Forinden havde jeg redet ponyløb i flere år, oplyser Emma Nordin.
Den unge svensker vandt i sit debutridt. 9. september 2016 med Awesome Delight. Hun red som amatørrytter helt frem til 2019 finaledagen på Bro Park.
-Jeg skiftede til professionel, da jeg fik lærlingekontakt med Sandra Brolin. Lige indtil da red jeg ud hos Patrick Wahl, siger Emma Nordin,.
Den forrygende sæsonstart har givet Emma Nordin mod på mere.
-Jeg rider også meget gerne løb i Danmark, når sæsonen begynder dernede. Jeg har redet et enkelt løb i Klampenborg som amatør.
-Jeg kan ride ned til 52 kg, siger Emma Nordin, som rider i fem af seks løb på hjemmebanen på søndag.
Et af hendes ridt er for Norges championtræner Niels Petersen, som sadler sin første starthest i år i Skandinavien.